Medlemsstaterne har i årevis kæmpet med spørgsmålet om, hvordan afviste asylansøgere og andre personer uden ret til beskyttelse effektivt kan tvinges til at forlade området. I øjeblikket respekteres kun gennemsnitligt 20 procent af udsendelsesbeslutningerne i Den Europæiske Union.
“Vores tilbagevendelsespolitik fejler i øjeblikket,” erkendte næstformand Henna Virkkunen. Hun peger blandt andet på de forskellige systemer, som medlemsstaterne anvender, og som kan misbruges. “Mange går til en anden medlemsstat, og den nuværende laprede af 27 nationale systemer undergraver også effektiviteten af tilbagevendelsespolitikken på EU-niveau”.
Derfor foreslår Kommissionen et “europæisk system” med fælles procedurer for udstedelse af udsendelsesbeslutninger og indførelsen af en europæisk tilbagevendelsesordre. Medlemsstaterne vil gensidigt anerkende disse ordrer, så en ordre udstedt af én medlemsstat straks kan gennemføres af en anden medlemsstat.
Kommissionen forudser også en juridisk ordning for såkaldte returcentre i tredjelande, der kan oprettes på grundlag af en bilateral aftale eller en aftale på europæisk niveau. Kommissionen fremsætter ikke selv konkrete forslag, men overlader det til interesserede medlemsstater. “Vi skaber kun den juridiske ramme, ikke indholdet,” præciserede migrationskommissær Magnus Brunner.
Brunner og Virkkunen insisterer dog på forskellen fra den britiske Rwanda-model eller aftalen mellem Italien og Albanien. I centrene kunne kun mennesker, der har modtaget en endelig udsendelsesbeslutning, placeres, og derfor ikke personer, hvis asylprocedure stadig er i gang. Familier med børn og uledsagede mindreårige kan heller ikke sendes til disse centre. Sådanne aftaler kunne også kun indgås med tredjelande, der respekterer menneskerettighederne.
På baggrund af sidste års valgkampagne til Europa-Parlamentet havde en række medlemsstater stærkt insisteret på denne mulighed. Ifølge den belgiske minister for Asyl og Migration Anneleen Van Bossuyt “kan centrene spille en rolle i en bedre fungerende migrationspolitik”. “Den Europæiske Kommission tager et skridt i den rigtige retning, men den praktiske gennemførelse vil være afgørende for dens succes. Vi ser frem til yderligere konkretisering af forslagene og vil drøfte disse grundigt i regeringen.”