nl flag go to the original language article
This article has been translated by Artificial Intelligence (AI). The news agency is not responsible for the content of the translated article. The original was published by Belga.

Europa-Kommissionen advarer Belgien om stigende offentlige udgifter

af AI | 16.nov 2024 | Europe in brief AI

Mangel op de Belgische begroting truer med i de kommende år at stige til over 5 procent af BNB, mens statsgælden vil stige til over 105 procent. EU-Kommissionen anmoder om at nedbringe gælden, men fortsætte med at stimulere væksten.

Belgiske premier Alexander De Croo i selskab med Kommissionens formand Ursula von der Leyen, her ved starten af det belgiske formandskab for Rådet. - Foto: Belga

Bruxelles – Uden ændret politik truer underskuddet på det belgiske budget i 2025 med at stige til 4,9 procent af BNP. Udgifterne til pensioner og sociale ydelser stiger yderligere, ligesom renteudgifterne til (gen)finansiering af statsgælden, som næste år truer med at klatre til over 105 procent. Det advarer EU-Kommissionen om fredag i sine nye økonomiske vækstfremskrivninger. Belgien og de andre EU-lande skal balancere det smalle spor mellem at nedbringe deres gældskvote og stimulere den økonomiske vækst, siger Kommissionen.

Efter en lang periode med stagnation genoptager den europæiske økonomi kontakten med mere positive væksttal, selv om de stadig er forholdsvis beskedne, lærer Kommissionens prognose. Det gennemsnitlige BNP for landene i eurozonen ville stige med 0,8 procent i 2024 og vokse til 1,3 procent i 2025 og 1,6 procent i 2026.

Belgien vil afslutte 2024 med en vækst på 1,1 procent, forventer Kommissionen. I tråd med trenden i eurozonen ville væksten være 1,2 procent i 2025 og 1,5 procent i 2026.

Med en forventet inflation på 4,4 procent (det belgiske statistikkontor Statbel nævnte torsdag stadig 4,3 procent) vil vores land i år registrere den højeste stigning i forbrugerpriserne i eurozonen. Kun Kroatien (4,0 procent) kommer nogenlunde tæt på, gennemsnittet i eurolandene er 2,4 procent.

Årsagerne til de skarpe prisstigninger er bortfaldet af energistøtten og den månedlige indeksering af de variable el- og gaskontrakter, som hurtigt beregnes. Men med en forudsagt inflation på 2,9 procent i 2025 og 1,9 procent i 2026 ville vores land over de næste to år igen tilslutte sig eurozonen (2,1 procent, henholdsvis 1,9 procent).

Kommissionen advarer til sidst om et stigende budgetunderskud: 4,6 procent af BNP i 2024, 4,9 procent i 2025 og 5,3 procent i 2026. Det skyldes naturligvis i høj grad den manglende nye politik som følge af de langvarige føderale regeringsforhandlinger, men også de stigende udgifter til pensioner og sociale ydelser. Desuden vil vores land også efter al sandsynlighed stå over for højere renteudgifter, da gældskvoten fortsat vokser (105,1 procent i 2025), og udløbne gælde skal genfinansieres.