go to the original language article
„`html
Sarajevo (Fena) – I året der slutter, blev der taget flere vigtige skridt fremad, men Bosnien-Hercegovina står stadig over for mange udfordringer på sin vej mod medlemskab i Den Europæiske Union. Politiske uenigheder og det langsomme reformtempo fortsætter med at hindre implementeringen af nødvendige foranstaltninger til at tilpasse sig europæiske standarder.
År 2024 i Europa var præget af valget til Europa-Parlamentet, og udvidelsestemaet tog en fremtrædende plads i de politiske kampagner. Krigen i Ukraine har betydeligt påvirket holdningerne i vesteuropæiske lande, fremskyndet overvejelserne om medlemskab for Ukraine, men også for andre lande, herunder Bosnien-Hercegovina.
Formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen annoncerede, at udvidelsen af Den Europæiske Union vil være en grundlæggende prioritet for den institution, som hun vil lede igen i den nye periode frem til 2029. Hun sendte dermed en stærk besked om, at integrationen af nye medlemmer vil være en af de vigtige målsætninger for EU’s fremtidige politik.
På det årlige topmøde mellem de seks lande på Vestbalkan og ledere fra Den Europæiske Union blev der sendt positive budskaber om udvidelsesudsigterne, og i de europæiske lederes retorik blev året 2030 nævnt som en mulig ramme for at nå dette mål, hvilket giver plads til yderligere forhandlinger og tilpasninger.
I marts 2024 gav Rådet for Den Europæiske Union grønt lys til betinget åbning af tiltrædelsesforhandlinger med Bosnien-Hercegovina. Denne beslutning markerede et positivt fremskridt på den europæiske vej, fortsættelse af den proces, der blev påbegyndt i 2023, da BiH fik status som kandidatland. Imidlertid afhænger konkret fremgang af gennemførelsen af de resterende reformer.
Ved årets begyndelse blev loven om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terroraktiviteter vedtaget, hvilket opfyldte endnu en betingelse for åbningen af forhandlinger med Den Europæiske Union og undgik at blive sat på Moneyvals grå liste.
For nylig vedtog Ministerrådet i Bosnien-Hercegovina love om grænsekontrol og beskyttelse af personoplysninger, der blev sendt til overvejelse i BiH’s Parlamentariske Forsamling. Disse love, der er markeret med logoet „EI‟, som bekræfter deres overensstemmelse med EU’s lovgivning, repræsenterer centrale prioriteter på BiH’s europæiske vej. Med deres vedtagelse har Ministerrådet taget betydelige skridt mod at opnå en dato for åbning af forhandlinger om BiH’s tiltrædelse af EU.
Lovforslaget om grænsekontrol, som er foreslået af BiH’s Ministerium for Sikkerhed, harmoniserer grænseforvaltningen med EU-lovgivningen og opfylder de strategiske mål i strategien for integreret grænseforvaltning i BiH. Samtidig harmoniseres lovforslaget om beskyttelse af personoplysninger med EU’s forordning fra 2016, hvilket indfører internationalt anerkendte standarder for behandling og fri bevægelighed for data.
Selvom betydningsfulde, er disse fremskridt delvise, da mange andre vigtige love stadig venter, såsom lov om domstole og Højt Domstols- og Anklagerråd (VSTV). Udover lovgivningsmæssige udfordringer har BiH endnu ikke udnævnt en ledende forhandler med EU eller en koordinator for IPA-midler, som er vigtige skridt for at låse op for finansiel hjælp og muliggøre forhandlingsrammen.
Manglen på fremskridt på Bosnien-Hercegovinas europæiske vej medfører alvorlige økonomiske konsekvenser. Faktisk er BiH det eneste land på Vestbalkan, som Europa-Kommissionen ikke har godkendt et reformprogram for. EU efterlader stadig døren åben, men politisk uenighed blokerer adgangen til fonden på seks milliarder euro.
Af de 113 betingelser, som EU har stillet, er 110 aftalt, mens de centrale spørgsmål såsom reformen af forfatningsdomstolen, entitetsvetoet og det unikke nødnummer forblev uløste. Selv om nødnummeret til sidst blev aftalt, var det ikke nok til at godkende den første tranche på 70 millioner euro.
I mellemtiden er harmonisering af BiH’s visumregime med Den Europæiske Union blevet en central betingelse for at modtage midler, hvilket har yderligere kompliceret situationen, fordi politiske konflikter stadig er hovedårsagen til forsinkelse i opfyldelse af de resterende forpligtelser.
En af de største problemer er status for forfatningsdomstolen og udenlandske dommere. Den Europæiske Union kræver, at Republika Srpska udnævner to indenlandske dommere inden juli næste år, og at der inden udgangen af 2025 åbnes en proces for at træffe beslutning om status for de tre udenlandske dommere. Imidlertid vurderede premierministeren for RS, Radovan Višković, dette forslag som uacceptabelt.
Samtidig har Republika Srpska taget et positivt skridt ved at fjerne entitetsvetoet i Det Statslige Hjælperåd og Konkurrencerådet i BiH.
På den anden side står Føderationen Bosnien-Hercegovina overfor problemer på kantonniveauerne. På et forsøg på at harmonisere reformagendaen, et nøgle dokument for adgang til midler fra Vækstplanen for Vestbalkan, mislykkedes, fordi kanton-premiererne fra SDA modsætter sig en lempelse af kriterierne for brugen af disse midler.
Selv om vigtige skridt mod europæisk integration blev opnået i 2024, står Bosnien-Hercegovina overfor alvorlige udfordringer. Nøglen til succes ligger i politisk stabilitet og villighed fra lokale ledere til at gennemføre nødvendige reformer. Den Europæiske Union er fortsat klar til at yde støtte, men fremtiden for Bosnien-Hercegovinas europæiske vej afhænger primært af landets interne villighed til forandring. (1.1.)
„`