go to the original language article
Sarajevo, (Fena) – I dag markeres 30 år siden underskrivelsen af Dayton-aftalen, som repræsenterer en vigtig milepæl i Bosnien-Hercegovinas historie. Denne jubilæum minder om slutningen på krigen, men også om de udfordringer, der stadig er til stede i samfundet og landets politik.
Aftalen afsluttede krigen i Bosnien-Hercegovina, som varede fra 1992 til slutningen af 1995 (officielt den 14. december 1995, ved underskrivelsen af aftalen i Paris), og underskriverne var Alija Izetbegović, Slobodan Milošević og Franjo Tuđman.
Den blev paraferet med mægling af den amerikanske diplomat Richard Holbrooke og general Wesley Clark, og blev officielt underskrevet den 14. december samme år i Élysée-paladset.
Dayton-aftalen definerede Bosnien-Hercegovina som en stat for tre konstitutive folk og to enheder. Føderationen BiH og Republika Srpska blev de grundlæggende administrative enheder i landet.
Aftalen indeholdt 12 bilag, der regulerede de politiske, militære og juridiske aspekter af freden, og dens største værdi anses for at være ophøret af fjendtlighederne og etableringen af fred.
Dog efterlod Dayton-aftalen et komplekst og ofte dysfunktionelt politisk system, som i løbet af tre årtier har været genstand for adskillige kritik og debatter.
Mange mener, at dens eneste værdi er, at den stoppede krigen, men ikke skabte en bæredygtig stat, da Bosnien-Hercegovina forblev med interne opdelinger og etniske spændinger.
På trods af dette åbnede Dayton-aftalen vejen for integration i internationale institutioner, og Den Europæiske Union og NATO er blevet vigtige partnere i stabiliseringen af landet.
Den tredivte jubilæum for aftalen markeres med videnskabelige konferencer og offentlige debatter i Sarajevo, hvor akademikere og politikere analyserer aftalens resultater og mangler.
Særligt overvejes spørgsmålet om statens funktionalitet og dens vej mod Den Europæiske Union.
Dette jubilæum er en mulighed for at mindes ofrene for krigen og vigtigheden af fred, mens Dayton-aftalen forbliver et symbol på krigens afslutning, men også en påmindelse om behovet for reformer. (21.11.)