Kaja Kallas og António Costa i Kiev på deres første dag i embedet

Den nye leder af EU’s diplomati Kaja Kallas og den nye formand for Det Europæiske Råd António Costa ankom i dag til Kiev for et symbolsk besøg til støtte for Ukraine på deres første arbejdsdag.

Det besøget finder sted mens spændingerne mellem Moskva og Vesten er særligt høje, efter at Ukraine har brugt amerikanske og britiskproducerede missiler til at ramme dybt russisk territorium og Ruslands affyring af et nyt hypersonisk missil mod en ukrainsk by.

Den nye Europæiske Kommission ønsker at vise sin stærke støtte til Ukraine, mens de ukrainske styrker trækker sig tilbage fra fronten, og verden forbereder sig på Donald Trumps nye periode som USA’s præsident, hvilket vækker bekymring for et muligt stop af amerikansk bistand til Kiev.

“Vi er kommet for at sende en klar besked: vi står ved Ukraines side og fortsætter med at tilbyde vores støtte,” udtalte Costa til de medfølgende journalister.

“Fra krigens første dag har EU stået ved Ukraines side,” postede Costa på X sammen med et billede af ham selv, Kallas og den Europæiske kommissær for Udvidelse Marta Kos, der ankommer med toget til Kiev.

“Fra første dag på vores job gentager vi vores urokkelige støtte til det ukrainske folk,” tilføjede han.

“På min første arbejdsdag er min besked klar: EU vil have Ukraine til at vinde denne krig,” understregede Kallas på X. “Vi vil gøre, hvad der kræves for at opnå det.”

Udover de udfordringer, landet står overfor på fronten, er Ukraine i de seneste uger blevet mål for kraftige luftangreb mod dens energiinfrastruktur, hvilket har forårsaget omfattende afbrydelser i elforsyningen, mens vinteren nærmer sig.

“Situationen i Ukraine er meget alvorlig, men det står klart, at det også har høje omkostninger for Rusland,” vurderede Kallas, tidligere premierminister i Estland og kendt fortaler for en hård linje over for Moskva.
Kallas og Costa, som besidder de to mest betydningsfulde positioner i EU efter Europakommissionens leder Ursula von der Leyen, forventes at tale med den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky.

Zelensky, der i mere end to år har nægtet kategorisk at forhandle med Rusland, har set ud til at mildne sin holdning for nylig.

I fredags bad han NATO om at tilbyde beskyttelse for de områder i Ukraine, som kontrolleres af Kiev for at “afslutte den varme fase af krigen” og antydede, at Kiev ikke umiddelbart vil kræve at genvinde de områder, som Rusland har besat.

“Hvis vi taler om våbenhvile, (har vi brug for) garantier for, at (den russiske præsident Vladimir) Putin ikke vender tilbage,” understregede Zelensky i et interview med den britiske tv-kanal Sky News.

På sin side beder Putin Ukraine om at afstå fire provinser i den sydlige og østlige del af landet, som delvist kontrolleres af russiske styrker, ud over Krim, som Moskva annekterede i 2014. Han er også modstander af Ukraines optagelse i NATO.

Kallas understregede på sin side, at “den stærkeste sikkerhedsgaranti er (Ukraines) medlemskab i NATO”.
“Hvis Ukraine beslutter at trække en streg et sted, hvordan kan vi så garantere fred, så Putin ikke går videre?”, spurgte hun.

Diplomater i NATO vurderer, at der ikke er mange chancer for, at alliancen kan tilbyde Ukraine medlemskabsstatus i den nærmeste fremtid, givet det store antal lande, der er bekymrede for at blive trukket ind i en direkte krig med Rusland.

Ifølge Kallas bør EU “ikke udelukke noget”, når det kommer til at sende europæiske tropper til ukrainsk jord for at sikre overholdelse af en eventuel aftalt våbenhvile, endnu et tiltag, der potentielt kan føre til direkte konflikt med Rusland. “Vi skal bevare strategisk tvetydighed omkring spørgsmålet,” understregede Kallas.

Siden den russiske invasion begyndte i 2022 har Europa samlet set brugt omkring 125 milliarder dollars på at støtte Ukraine, mens USA har brugt mere end 90 milliarder dollars, ifølge en rapport fra Kiel Instituttet.

Men fremtiden for USA’s støtte er i tvivl, da Trump har kritiseret den og antydet, at han ønsker at afslutte konflikten hurtigst muligt.

Kallas forsikrede, at EU vil forsøge at overbevise republikaneren om, at støtten til Kiev er til gavn for USA.
“Hjælpen til Ukraine er ikke velgørenhed. En sejr for Rusland vil uden tvivl styrke Kina, Iran og Nordkorea,” vurderede hun.

Hun understregede, at EU fortsat vil stræbe efter at sikre, at Kiev står i en “stærk” position i tilfælde af forhandlinger med Rusland. Hun medgav dog, at det bliver “stadig sværere” for de 27 medlemslande at blive enige om de nye metoder til at styrke deres støtte til Ukraine.

“Denne krig har varet i et stykke tid, og det bliver stadig sværere at forklare det for vores medborgere,” bemærkede hun, før hun tilføjede: “men jeg ser ingen anden løsning”. (01/12/2024)
EM