go to the original language article
Brusel/Bratislava – Hvis Ukraine bruger langdistanceraketter, vil det føre til øget spænding. Det sagde Slovakiets forsvarsminister Robert Kaliňák (Smer-SD) efter afslutningen af tirsdagens møde i EU’s råd for udenrigsanliggender og forsvar i Bruxelles, oplyser TASR-korrespondenten.
Kaliňák bekræftede, at Ukraine var hovedemnet for drøftelserne og gentog holdningen om, at Slovakiet ikke støtter tilladelsen til at bruge langdistanceraketter på mål i Rusland. “Vi mener, at det dramatisk ville eskalere spændinger og først og fremmest trække EU- eller NATO-lande ind i konflikten. Derfor ser vi det som et problem,” forklarede han.
På spørgsmålet om, hvorvidt ministrene markerede tusind dage med russisk aggression mod Ukraine, sagde Kaliňák, at der var mange erklæringer om, at Ukraine skulle vinde.
“Hvis forhandlinger var begyndt i slutningen af 2022, da det lykkedes Ukraine at generobre Cherson og Kharkiv, ville der ikke have været tusind dage med krig. Der burde have været pres fra EU. Når konflikten blussede op, og især i dag, hvor det viser sig, at situationen på slagmarken er svær, har vi dårligere kort end Rusland. Det er sværere at reagere på,” konstaterede han. Og bemærkede, at det vigtigste er at forhindre, at NATO-lande bliver involveret i denne konflikt.
Et andet emne, han påpegede, er ophævelsen af blokeringen af Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF), hvor Ungarn forsinker overførslen af 6,6 milliarder euro til fordel for Ukraine. Kaliňák sagde, at det er vigtigt at diskutere med Ungarn. Han tilføjede, at den nye model, der diskuteres, “ikke er så interessant og fordelagtig for os”.
EU-repræsentanter ønsker inden for rammerne af EPF-reformen, at de finansielle bidrag bliver frivillige og ikke obligatoriske som nu, hvor hver beslutning skal godkendes enstemmigt. Den nye model ville hjælpe med at omgå Ungarns veto mod militær bistand til Ukraine.
“Europa-Kommissionen ved, hvordan man diskuterer med Ungarn og hvorfor årsagerne er, som de er. Kun gennem diskussion kan vi løse det, ikke ved opfordringer på forskellige typer møder,” bemærkede han.
Investeringer i EUs forsvarsindustri og dens styrkelse var et stort emne for drøftelserne, påpegede Kaliňák. “I krisesituationer tænker alle altid på deres forsvar, så de senere kan hjælpe andre,” forklarede han. Han hævder, at det er på dette princip, vi skal opbygge den europæiske forsvarsindustri, så vi kan forsyne os fuldstændigt med alt, hvad vi har brug for.
“Jeg foreslog, at opdelingen blev klar mellem de store søjler i den europæiske forsvarsindustri, det er kendte virksomheder, og en separat pakke for mellemstore og små virksomheder, der udvikler nye våbensystemer eller har særlig produktion. Så de kan søge om EU-finansiering,” sagde han.
Han præciserede, at den slovakiske forsvarsindustri er “ret stærk” i europæiske termer og har “interessante produktionskapaciteter”. Derfor er det vigtigt, at hvis et slovakisk projekt opnår maksimal vurdering, det også kan mærkes på det finansielle område. For det vil skabe nye job i Slovakiet og støtte økonomien. (19. november).
“Hvis forhandlinger var begyndt i slutningen af 2022, da det lykkedes Ukraine at generobre Cherson og Kharkiv, ville der ikke have været tusind dage med krig. Der burde have været pres fra EU.” Robert Kaliňák