go to the original language article
Planen for styrkelse af Europas forsvar blev præsenteret i Bruxelles i dag af Europa-Kommissionen, der gav planen, som var længe ventet, navnet “Hvidbog”, som beskriver specifikke juridiske og finansieringsværktøjer til støtte for medlemsstaternes forsvarsinvesteringer.
Som en embedsmand erklærede, “Det er en ambitiøs plan for forsvarspakken, der giver finansieringsløftestænger til EUs medlemsstater, så de markant kan øge deres forsvarsinvesteringer og forsvarskapaciteter”.
Målet med planen er at motivere og lette medlemsstaterne til at bruge mere på deres forsvar, etablere partnerskaber og effektive retninger. Retningen mod øgede forsvarsfinansieringer i Europa betyder ifølge en europæisk embedsmand en større bidrag til atlantisk sikkerhed, støtte til Ukraine og beredskab over for sikkerhedsudfordringer og skiftende magtbalancer, hvilket omfatter lande som Rusland, Kina, områder som Mellemøsten og Afrika samt hybride trusler og kritiske råmaterialer.
Investeringsområder og -mål
Der er tale om en stor pool af forsvarsinvesteringer såsom luftforsvar og missilforsvar, artillerisystemer, ammunition og missiler, droner og dronesystemer, militær mobilitet, cyberkrigsførelse, strategiske mål, kampkapabiliteter og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Som en embedsmand forklarede under præsentationen af de tekniske detaljer om planen for styrkelse af Europas forsvar, er målene Ukraine og dens militære støtte på jorden efter USA’s skift i stilling. Styrkelse af EU-NATO forholdet, EUs partnerskaber med Storbritannien, Canada, Norge, Japan og Australien. Derudover skabelsen af en stærk og innovativ europæisk industri, dvs. støtte til forsvarsstyrkelse, kontraktindgåelse for hurtig erhvervelse af nødvendige kapaciteter, støtte til hurtig vedtagelse af det europæiske forsvarsindustriprogram, fremkomsten af nye forsvarsspillere, støtte til investeringer i teknologier som AI og den europæiske køreplan for accelerationen af forsvarsinnovationstransformation, samt skabelsen af et paneuropæisk marked for forsvarsmateriel.
Hovedmål, parathed inden 2030
ReArm Europe planen er designet til at udnytte alle umiddelbart tilgængelige midler og mobilisere op til 800 mia. euro til forsvarsinvesteringer. For at opnå dette inkluderer planen: a) Frigørelse af brugen af offentlig finansiering til forsvar på nationalt niveau. b) Et nyt specialiseret instrument til sikkerhedsaktioner for Europa -SAFE- til udførelse af presserende og omfattende forsvarsinvesteringer gennem fælles indkøb.
“Aktion for sikkerhed i Europa – SAFE”
En af de vigtigste initiativer i planen er et nyt finansieringsinstrument kaldet “Aktion for sikkerhed i Europa – SAFE”, der vil tilbyde medlemsstater lån på op til 150 mia. euro, som vil være støttet af EU-budgettet. Dette vil hjælpe medlemsstaterne med at styrke deres forsvarskapabiliteter gennem fælles indkøb. Derudover vil “de fælles indkøb sikre interoperabilitet for de væbnede styrker i medlemsstaterne og forudsigelighed for den europæiske forsvarsindustri, reducere omkostningerne og skabe den skala, der kræves for at styrke den europæiske forsvarsindustrielle base”, som embedsmændene understreger.
Finansieringsmuligheder for plan 800 mia. euro
Planen, der sigter mod forsvarsudgifter på 800 milliarder euro, omfatter specifikke finansieringsværktøjer: 1) Aktivering af undtagelsesklausulen, estimeret påvirkning 650 mia. euro, 2) Opnåelse af op til 150 mia. euro på kapitalmarkederne, 3) Bidrag fra den Europæiske Investeringsbank og mobilisering af privat kapital, 4) Fleksibilitet i EUs samhørighedspolitiks instrumenter, 5) Nyt instrument til støtte for medlemsstaternes fælles indkøb med 150 mia. euro, 6) Lån, der støttes af EU-budgettet efter behov, 7) Forenklede indkøbsregler, 8) Momsfritagelse, 9) Fælles offentlige kontrakter.
Aktivering af undtagelsesklausulen
Som det blev bekendtgjort af en europæisk embedsmand, “aktiveres det efter anbefaling fra Rådet fra Kommissionen efter anmodning”. Samtidig fortsætter EUs finanspolitiske regler med at fungere normalt for andre udgifter.
Lån og fordelingsnøgler
Lånene vil give medlemsstaterne mulighed for gunstige finansieringsbetingelser ved at udnytte EUs kreditkraft, markedsadgang og vigtigst af alt, som en teknisk rådgiver for planen sagde, “vil det understøtte en hurtig reaktion på det nuværende forsvarsbehov”. Desuden vil “lånene, der tilbydes, være af længere varighed (med en maksimal varighed på 45 år og en 10-årig afdragsfri periode for kapitaltilbagebetaling), som vil have konkurrencedygtige priser og være velstrukturerede. De vil blive finansieret gennem EU-lån, hvilket ofte gør dem til en mere effektiv finansieringskilde til offentlige investeringer sammenlignet med national låntagning”. Samtidig vil “fordelingen af de 150 mia. euro blandt medlemsstaterne blive baseret på efterspørgsel. Der vil ikke være fordelingsnøgler. Medlemsstater, der ønsker at modtage lån, skal indsende en investeringsplan for den europæiske forsvarsindustri til Kommissionen. Planen skal omfatte en beskrivelse af aktiviteterne, udgifterne og foranstaltningerne, som medlemsstaterne søger lån til. Som en overgangsbestemmelse kan medlemsstaterne bruge lånet til prioriterede nationale kapacitetsindkøb, forudsat at det er åbent for andre lande, og at alle nødvendige foranstaltninger tages for at udvide fordelene ved kontrakten til andre lande”. (19/3/2025)