de flag go to the original language article
This article has been translated by Artificial Intelligence (AI). The news agency is not responsible for the content of the translated article. The original was published by dpa.

Berlin (dpa) – Magtskifte i Tyskland: De konservative søsterpartier CDU/CSU har klart vundet det tyske parlamentsvalg og forventes at udpege den næste kansler med Friedrich Merz. Ifølge det foreløbige resultat kommer det højreorienterede Alternativ for Tyskland (AfD) på andenpladsen. Derefter følger det socialdemokratiske SPD, der falder til et historisk lavpunkt, samt De Grønne. Venstre er overraskende stærk repræsenteret i Bundestag, det tyske parlament. Det venstrekonservative alliance Sahra Wagenknecht (BSW) og de liberale Frie Demokrater (FDP) fejler til gengæld ved fem procent barrieren og misser indgangen til parlamentet.

Nu peger alt mod en alliance mellem unionspartierne CDU/CSU og SPD, da en sort-grøn koalition (CDU/CSU og de Grønne) ikke har flertal af mandaterne. En sammenslutning med AfD, der i nogle dele betragtes som højreekstremistisk, der har fordoblet sig til 20,8 procent (valg 2021: 10,4 procent), har CDU-leder Merz udelukket.

Merz:«Hurtigt kunne handle»

Unionen når ifølge det foreløbige resultat 28,5 procent (valg 2021: 24,1 procent). CDU-lederen Merz har nu de bedste chancer for at blive den næste kansler efter Olaf Scholz (SPD) – men han forbliver i første omgang i embedet. Merz har annonceret, at han vil danne en regering senest til påske. Merz fremhævede, at det også er vigtigt for Europa, at der ikke er nogen dødvande. På X skrev han, at Europa venter på Tyskland. «Vi skal igen hurtigt kunne handle.»

Scholz overtager ansvar 

SPD opnåede med 16,4 procent (2021: 25,7 procent) sit værste resultat ved et parlamentsvalg. Scholz talte om et bittert resultat og et nederlag, som han også bærer ansvar for. I tilfælde af koalitionssamtaler står han ikke til rådighed som forhandlingsleder. 

De Grønne med kanslerkandidat Robert Habeck falder ned til 11,6 procent (2021: 14,7 procent). Venstre forbedrer sig markant til 8,8 procent (2021: 4,9 procent). 

Ved FDP, der med kun 4,3 procent ryger ud af parlamentet (2021: 11,4 procent), står nu en udskiftning i ledelsen for døren: Partileder Christian Lindner skrev om aftenen på X: «Nu træder jeg ud af aktiv politik.» BSW af Sahra Wagenknecht fejler kun knapt ved fem procent barrieren: Ifølge den føderale valgkommission når BSW til 4,972 procent.

Den nye Bundestag har 630 pladser – for et flertal kræves der 316 pladser. Unionen opnår ifølge det foreløbige resultat 208 pladser i det nye parlament. SPD vinder 120 mandater. En regeringskoalition af de to fraktioner er således mulig. Til en sort-grøn koalition rækker resultaterne ikke: De Grønne får kun 85 repræsentanter. AfD øger sin fraktion betydeligt med 152 pladser. Venstre stiller 64 repræsentanter. Én mandat vinder igen Sydslesvigsk Vælgerforening, der som et parti for de danske og frisiske minoriteter er undtaget fra fem procent barrieren.

AfD vil medregerer

AfD-leder Alice Weidel talte om et historisk resultat. «Man ville halvere os, det modsatte er sket.» AfD er klar til samarbejde med Unionen. «Vores hånd vil altid være udstrakt for at deltage i regeringen for at gennemføre folkets vilje.» Samtidig annoncerede hun: «Vi vil jage de andre, så de fører fornuftig politik for vores land.» AfD’s højborge er i øst: AfD er blevet den stærkeste kraft i alle fem østtyske delstater.

Valgdeltagelsen lå ifølge de offentlige tv-kanaler ARD og ZDF mellem 83,0 og 83,1 procent højere end i 2021 (76,4 procent) og nåede det højeste niveau siden genforeningen. 59,2 millioner mennesker blev opfordret til at afgive en stemme, hvoraf godt 42 procent var 60 år eller ældre.

Valget blev fremrykket med syv måneder – en fremrykning har hidtil kun fundet sted i 1972, 1983 og 2005. Årsagen er, at trafiklyskoalitionen bestående af SPD, De Grønne og FDP brød sammen i november.

Valgkampen kredsede for nylig især om migration

Den korte vintervalgkamp blev for nylig præget af debatten om en begrænsning af migrationen. Merz havde krævet, at også asylansøgere skulle afvises ved de tyske grænser – hvilket fra De Grønnens og SPD’s synspunkt ville overtræde EU-retten. Merz havde tiltrukket sig skarp kritik, efter at Unionen i Bundestag havde fået vedtaget en ansøgning om migrationspolitik med AfD’s stemmer. (24. februar)