go to the original language article
Strasbourg – Ledere af Den Europæiske Union (EU) vil torsdag (23. 10.) på et møde i Det Europæiske Råd i Bruxelles også drøfte initiativet til at frigive 185 milliarder euro fra de frosne aktiver i Den Russiske Centralbank på territoriet af EU-medlemslandene. Tirsdag aften drøftede medlemmerne af Europa-Parlamentet (EP) dette emne i Strasbourg, og slovakiske medlemmer af Europaparlamentet udtalte sig også om emnet til TASR, rapporterer TASR.
Efter at Rusland i februar 2022 indledte invasionen af Ukraine, forbød EU alle transaktioner vedrørende aktiver og reserver fra Den Russiske Centralbank. Som følge heraf er der i øjeblikket frosset 260 milliarder euro af disse aktiver verden over, hvoraf cirka 210 milliarder euro befinder sig i EU, og størstedelen af dem registreres af Euroclear, en finansiel tjenesteudbyder med base i Belgien. Afhængigt af rentevilkårene kan afkastet fra disse immobiliserede aktiver nå op på tre milliarder euro årligt.
Den Europæiske Kommission taler om et “reparationslån” i tilfælde af anvendelse af de russiske frosne aktiver, idet de frosne aktiver forbliver urørte, og Kiev vil tilbagebetale lånet i dets størrelse først, efter at Rusland har betalt krigsskaderne forbundet med ødelæggelsen af ukrainske byer og infrastruktur.
“Det er på tide, at hjælp til Ukraine begynder at blive betalt af angriberen.” Martin Hojsík
EP’s næstformand Martin Hojsík (RE/PS) hævder, at det er på tide, at hjælp til Ukraine begynder at blive betalt af angriberen, og tilføjede, at EU burde have gjort det for længe siden. “Når du angriber et andet land og dræber civile der, hvorfor skulle dine penge så være beskyttede,” sagde han og understregede, at Rusland også må bære det finansielle ansvar for krigen i Ukraine. Ingen angriber i verden bør ifølge ham være beskyttet med hensyn til deres aktiver opbevaret i andre lande.
“Der er ikke entydig støtte til at anvende de frosne russiske aktiver til hjælp til Ukraine.” Branislav Ondruš
Medlem af Europaparlamentet Branislav Ondruš (uafhængig/Hlas-SD) påpegede, at tidligere EU-topmøder allerede har indikeret, at der ikke er entydig støtte til at anvende de frosne russiske aktiver til hjælp til Ukraine. Han mindede om, at også Euroclear, som fryser op til 190 milliarder euro fra Den Russiske Centralbank, har fået udarbejdet en juridisk analyse, der viser, at dette forslag er i strid med international ret og kan underminere tilliden til euroen som verdens reservevaluta. Derfor bør ifølge ham Europakommissionen trække sig fra dette forslag.
“Jeg ser mange internationalretlige risici. Også reaktionen fra flere vesteuropæiske ledere har vist, at det er et uovervejet forslag,” forklarede han. Ifølge ham løser det kreative forslag fra den tyske kansler Friedrich Merz om et reparationslån til Ukraine ikke problemet med konflikten i forhold til international ret. (21. oktober)