go to the original language article
Sarajevo (Fena) – Bosnien og Hercegovinas vej mod Den Europæiske Union har i mere end to årtier været præget af afgørende politiske beslutninger, fra igangsættelsen af Stabiliserings- og associeringsprocessen i 1999 til Det Europæiske Råds beslutning i marts 2024 om at åbne tiltrædelsesforhandlinger. Kronologien viser en vedvarende fremgang, men eksperter advarer om, at reformer, retsstatsprincipper og funktionelle forhandlingsstrukturer fortsat er afgørende betingelser.
Integrationsprocessen begyndte i 1999 med SAP og bekræftelsen af det europæiske perspektiv for landene i regionen samt iværksættelsen af Stabilitetspagten for Sydøsteuropa. I 2000 vedtog EU et Køreplan med 18 betingelser for Gennemførlighedsundersøgelsen og indførte autonome handelsforanstaltninger. Derefter fulgte et Spørgeskema med 346 spørgsmål (2003), Gennemførlighedsundersøgelsen og 16 prioriterede reformer, og i 2005 blev forhandlingerne om Stabiliserings- og associeringsaftalen indledt, paraferet i 2007 og underskrevet i 2008.
BiH fik visumfri ordning i 2010, og frem til 2015 trådte SAA i kraft, hvorved der blev etableret et formelt kontraktforhold med EU. Et nøgleøjeblik var indgivelsen af ansøgningen om medlemskab i 2016, hvorefter BiH afleverede svarene på Spørgeskemaet og i 2019 modtog Europa-Kommissionens Udtalelse. Kandidatstatus blev godkendt i 2022, og i marts 2024 blev der truffet beslutning om at åbne tiltrædelsesforhandlingerne.
Fenes samtalepartnere understreger imidlertid, at formelle skridt ikke er tilstrækkelige uden væsentlige ændringer. Professor Elmir Sadiković vurderer, at BiH’s fremskridt hovedsageligt er resultatet af ydre pres, og at landet stagnerer på grund af politiske blokader, især efter dommen Sejdić–Finci. Han mener, at SNSD’s politik er antieuropæisk, og at landet vil fortsætte med at spilde tid op til valgene uden reelle reformer, fordi EU ikke vil ændre sin tilgang, før BiH viser en klar vilje.
Formanden for Fælleskommissionen PSBiH Zdenko Ćosić understreger behovet for vedtagelse af loven om Domstolen i BiH, ændringer af loven om VSTV og udnævnelse af chefforhandleren. Han siger, at der ikke vil være fremskridt uden et internt gennembrud, og at de politiske splittelser fortsat hæmmer reformprocesserne, på trods af alle aktørers deklarative støtte til den europæiske vej.
Transparency International BiH advarer om, at de største forsinkelser fortsat er på områderne retsstatsprincipper, retsvæsen, bekæmpelse af korruption og offentlig forvaltning – områder, der udgør den første forhandlingsklynge. Edo Kanlić fremhæver, at vedtagelsen af nøglelove ofte forbliver under politisk indflydelse, og at forhandlingsstrukturerne endnu ikke er funktionelle, hvilket kan bremse åbningen af kapitlerne. (4.12.)