Mickoski: Vi ønsker ikke, at EU-forhandlingerne bliver til en endeløs historie – først afsluttede forhandlinger, så forfatningsændringer

Washington – Premieren Hristijan Mickoski mener, at som nation har vi lidt for mange ydmygelser og accepteret dårlige aftaler i navnet på højere mål for euroatlantisk integration, men landet er stadig ikke engang ved begyndelsen af vejen til EU-medlemskab. Nu, siger han, forventes der igen forfatningsændringer fra os, men det giver dog ikke sikkerhed på vejen mod eurointegration.

– Vi som nation har gjort alt, hvad vi kunne, vi har lidt mange ydmygelser og accepteret mange dårlige aftaler for vores europæiske perspektiv og for medlemskabet i NATO, sagde Mickoski i en tale ved et arrangement i Atlanterhavsrådet i Washington dedikeret til fremtiden for de transatlantiske relationer på Vestbalkan.

Frustrationerne blandt borgerne i mit land, tilføjer Mickoski, er ekstremt store.

– Jeg vidner om, at i en tid, hvor vi var i opposition i 2018, kom mange mennesker fra hele verden, højtstående EU-embedsmænd, premierministre fra mange magtfulde NATO-lande, præsidenter, medlemmer af Europa-Kommissionen, og besøgte os og sagde blot, ændr navnet denne gang, så bliver I straks medlemmer af NATO, I vil begynde forhandlinger med EU, og I vil afslutte dem inden for en periode på 4 til 5 år og blive en del af EU. De 4-5 år er gået for 2 år siden, og vi er i samme situation som for 20 år siden, men i mellemtiden har vi ændret flaget, valutaen, navnet og alt, udtalte Mickoski. 

Foran os, ifølge ham, er der nu et nyt krav om ændring af forfatningen, som ikke garanterer sikkerhed på eurointegrationsvejen. – Fortæl mig om et andet tilfælde i Europa, der er bare fjernt beslægtet med vores, jeg taler ikke om noget, der er omtrentligt beslægtet. Denne gang sagde vi, hvis Pacta sunt servanda gælder for os, så lad det gælde for alle. Hvis vi leverer, forventer vi, at andre også leverer, sagde Mickoski.

– Vi skal nu inkludere nogle hundrede af vores medborgere i forfatningens præambel, som er en beskrivelse af vores forfatning. Vi taler om det bulgarske samfund. I vores forfatning har vi makedonere, albanere, serbere, tyrkere, bosniere, vlachere osv., så hvis man analyserer tingene fra det perspektiv, er det ikke en stor sag. Men hvorfor inkludere dem i præamblen? Måske taler vi om menneskerettigheder, måske krænker nogen menneskerettighederne for det bulgarske samfund? Hvem er vi politikere til at bedømme, om nogens menneskerettigheder er krænket? Der er en institution i Europa kaldet Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, som har ansvaret for at bedømme, om nogens menneskerettigheder er krænket eller ej. Og hvad siger den institution i de seneste år? De har været klare, 14 gange blev menneskerettighederne for det makedonske samfund krænket i Bulgarien og nul gange for det bulgarske samfund i Makedonien. Fjorten mod nul. Hvordan skal vi forklare det til borgerne, hvorfor gør vi dette, og vi får intet ud af det, understregede Mickoski.

Ifølge ham er dette krav ikke væsentligt, fordi forhandlinger handler om at styrke institutioner, forbedre institutionernes kapacitet og ikke løse bilaterale anliggender. – Vi sagde, vi vil gennemføre det, men når vi afslutter vores forhandlinger, fordi vi er bange for, at dette kan blive til en endeløs historie, og der vil følge nye og nye krav, og ingen ved hvornår det slutter, udtalte Mickoski og tilføjede, at når man taler om Europas fremtid, bør man tale om fælles værdier, om kunstig intelligens, om et godt miljø, om økonomien, om bedre uddannelse, og ikke om noget der skete i middelalderen. (21. februar)