Mod strømmen af EU, begrænser Slovakiet rettighederne for LGBTIQ -personer

Den juridiske ramme, der tilbydes i Europa til LGBTIQ+-personer, forbliver uensartet, og deres rettigheder er i stigende grad truet i visse medlemslande. Forskellene mellem lovgivningen om ægteskab og civilret, kombineret med de nye lovgivningsmæssige restriktioner, der er indført i visse lande, sætter EU’s lighedsramme på prøve.

Et seneste hårdt slag mod LGBTIQ+-personer inden for EU: et tillæg til den slovakiske forfatning, der trådte i kraft lørdag den 1. november, fastslår, at landet “kun anerkender to køn, mand og kvinde”.

Dette tillæg forbeholder også adoption til ægtepar, hvilket de facto udelukker par af samme køn, da homoseksuelt ægteskab er forbudt i Slovakiet. Surrogati er udtrykkeligt forbudt der.

Den slovakiske forfatning definerer allerede ægteskab som foreningen mellem en mand og en kvinde, i et tillæg fra 2014, der blev vedtaget, mens den nuværende nationalistiske premierminister Robert Fico også var ved magten.

Denne radikale ændring placerer nu national ret over EU-retten. Den fastslår, at Slovakiets “suverænitet” i “kulturelle og etiske spørgsmål” går forud for europæisk ret.

Fico, der kom tilbage til magten i 2023, har ofte været uenig med EU. Kritiske stemmer har advaret om, at den forfatningsmæssige reform kan bringe Slovakiet i konflikt med bestemmelserne i de europæiske traktater. Venedigkommissionen, et rådgivende organ for Europarådet i Strasbourg om forfatningsretlige spørgsmål og en ikke-europæisk organisation for menneskerettigheder, skulle også have udtrykt kritik før afstemningen om denne reform.

Den slovakiske menneskerettighedsombudsmand, Róbert Dobrovodský, har udtalt, at denne reform “ikke er vejen til et mere retfærdigt og menneskeligt land” og at “den mulige udfordring af prioriteten af de grundlæggende rettigheder og friheder, der stammer fra internationale traktater og EU-retten over slovakisk ret, ikke bidrager til den juridiske sikkerhed for landets indbyggere, især dem der tilhører minoriteter”.

LGBTIQ+ er et generelt begreb, der omfatter en stor mangfoldighed af seksuelle orienteringer og kønsidentiteter, ud over heteroseksualitet og cis-identitet. Det omfatter lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede, interkønnede, queer/andre, og andre personer repræsenteret ved +.

Inden for EU er Ungarn også ofte kritiseret for sit tilbagefald i forhold til LGBTIQ+-rettigheder. Den nationalistiske premierminister Viktor Orbán har i årevis begrænset dem i navnet på “beskyttelse af børn”, og i år har hans regeringskoalition vedtaget lovændringer, der sigter mod at forbyde pride-parader.

Uligheder i ægteskabs- og civilretter

Legaliseringsspørgsmålet om ægteskab for alle er et vedholdende stridspunkt inden for EU. Mens nogle lande har accepteret det for flere år siden, står andre stadig over for strenge regler og politiske dødvande.

Den 1. oktober 1989, i Danmark, blev flere homoseksuelle par de første i verden til at indgå civilretligt ægteskab, hvilket gav deres forhold en juridisk status, uden dog at opnå ægteskabsstatus. Det var Holland, der blev den første stat til at tillade ægteskab mellem personer af samme køn i april 2001.

Siden da har 21 andre europæiske lande, herunder 15 EU-medlemslande, fulgt efter: Andorra, Østrig, Belgien, Storbritannien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Island, Irland, Luxembourg, Malta, Norge, Portugal, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz og fyrstedømmet Liechtenstein.

Nogle europæiske stater har tilladt civilretlige foreninger mellem personer af samme køn uden at legalisere homoseksuelt ægteskab, herunder Italien, Ungarn, Kroatien, Cypern, Letland, Tjekkiet og fyrstedømmet Monaco.

Ægteskab giver generelt en fuld juridisk anerkendelse af parret, herunder rettigheder relateret til adoption, arv og sociale ydelser. Omvendt tilbyder civilret kun en del af disse fordele og varierer betydeligt fra land til land.

I Polen har forslag om legalisering af civilretlige foreninger været under nøje overvejelse i årevis, ikke kun under den tidligere regering af partiet Lov og Retfærdighed (PiS) og den tidligere præsident Andrzej Duda, men også i lyset af modstand fra hans efterfølger, Karol Nawrocki.

Under magten fra 2015 til 2023 var PiS-regeringen fast imod enhver initiativ til at legalisere civilretlige foreninger, selvom næsten en million polakker lever i uformelle forhold, herunder heteroseksuelle og homoseksuelle par. Med en katolsk vision var PiS imod at give flere rettigheder til seksuelle minoriteter.

Det centristiske parti ledet af den nuværende premierminister, Donald Tusk, har forpligtet sig til at legalisere civilretlige foreninger i sit land, en traditionelt katolsk samfund, der i øjeblikket kun anerkender ægteskab mellem en mand og en kvinde. Flere forsøg på legalisering, herunder for LGBTIQ+-par, er mislykkedes i de sidste tyve år.

I oktober præsenterede regeringen et lovforslag, der sigter mod at legalisere civilretlige foreninger, herunder dem mellem personer af samme køn, og kaldte det et “fremskridt” for rettighederne for LGBTQ+-personer. Dette lovforslag, kaldet “lov om nærmeste forældre”, ville give ugifte par rettigheder vedrørende arv, bolig og adgang til medicinske oplysninger, men ville ikke tillade dem at adoptere børn.

I nabolandet Tjekkiet kan par af samme køn indgå et registreret partnerskab, men ikke gifte sig. PACS har været muligt i landet siden juli 2006. Dog nyder personer fra LGBTIQ+-samfundet stadig ikke de samme rettigheder som resten af den tjekkiske befolkning, har deltagere i Prague Pride marchen udtalt til nyhedsbureauet CTK.

Den bulgarske lov anerkender heller ikke ægteskaber mellem personer af samme køn, selvom de er blevet fejret lovligt i udlandet. Selvom diskrimination baseret på seksuel orientering er forbudt, skaber fraværet af juridisk anerkendelse alvorlige problemer i forhold til forældre- og arverettigheder. I tilfælde af dødsfald af den forælder, der er juridisk anerkendt, kan den overlevende partner og barnet stå uden juridisk forbindelse eller repræsentation, hvilket rejser komplekse spørgsmål om forældremyndighed, arv og barnets velfærd.

EU søger at styrke rettighederne og sikkerheden for LGBTIQ+-personer

Agenturet for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union har advaret i en rapport offentliggjort i september om, at LGBTIQ+-samfundet bliver udnyttet i et klima af stigende intolerance og sekterisme, samt i forbindelse med intense hadkampagner online, der spredes på sociale medier og i det offentlige rum.

I maj sidste år underskrev ni EU-medlemslande (Italien, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Kroatien, Litauen, Letland, Tjekkiet og Slovakiet) ikke den erklæring, der blev præsenteret af det belgiske formandskab, som fremmede politikker til fordel for LGBTIQ+-samfundene. Den blev forberedt i anledning af den internationale dag mod homofobi, transfobi og bifobi.

Sidste måned erklærede Europa-Kommissionen, at på trods af en øget social accept af LGBTIQ+-personer inden for EU i de sidste fem år, fortsætter de med at opleve uforholdsmæssige og uacceptable niveauer af had, vold og diskrimination. Den vedtog derefter sin strategi for ligestilling for LGBTIQ+-personer for perioden 2026-2030, som sigter mod at bekæmpe had og fremme frihed og mangfoldighed i EU og videre.

For at beskytte medlemmerne af LGBTIQ+-samfundet mod diskrimination overvejer Bruxelles også at fremlægge et forslag til bekæmpelse af hadtale online.

I en pressemeddelelse har Kommissionen også tilkendegivet, at den ønsker at tage fat på “konverteringsterapier” – pseudovidenskabelige praksisser, der forsøger at ændre en persons seksuelle og/eller romantiske orientering, identitet eller kønsudtryk for at tilpasse dem til heteroseksuelle og cisnormer – der retter sig mod LGBTIQ+-personer. Mere end en million mennesker har underskrevet en petitiion i maj, der opfordrer EU til at forbyde disse praksisser.

Ikke desto mindre har den europæiske kommissær for ligestilling udtalt til AFP, at Bruxelles ikke vil gå så langt som at forbyde disse praksisser. “Vi kan ikke forbyde dem, da det ville krænke medlemsstaternes kompetencer,” sagde Hadja Lahbib.

Hun har dog været klar i sin overbevisning: “Det er tydeligt, at de 27 alle skal forbyde dem.”

Denne artikel er en nøglehistorie fra ENR. Dens indhold er baseret på oplysninger offentliggjort af de agenturer, der deltager i ENR