BRUXELLES – Niveauet af oplevet uafhængighed i retsvæsenet i RH er stadig meget lavt, der er en vis fremgang i kampen mod korruption og betydelig fremgang med hensyn til dommeres og anklageres lønninger, men ingen fremgang med hensyn til gennemsigtigheden i fordelingen af statslig reklame i medierne, opsummerer vurderingen fra EK’s årlige rapport om retsstatsprincippet.
Kommissionen nævnte, at niveauet af oplevet uafhængighed i retsvæsenet i Kroatien stadig er meget lavt blandt den almindelige befolkning og blandt virksomheder.
Niveauet af oplevet uafhængighed i retsvæsenet er meget lavt, under 30 procent i Kroatien, Polen og Bulgarien. På den anden side er det ekstremt højt, over 75 procent i Danmark, Finland, Østrig, Sverige, Luxembourg og Irland.
Kun 23 procent af borgerne i RH mener, at niveauet af uafhængighed af domstole og dommere er “temmelig eller meget godt” i 2024, mens denne procentdel er lidt højere blandt virksomheder – 28 procent. Sammenlignet med sidste år er niveauet af oplevet uafhængighed steget let fra 22 til 23 procent, mens der blandt virksomheder blev registreret en stigning på 18 procent.
Som de vigtigste årsager til den oplevede mangel på uafhængighed af domstole og dommere nævner den brede offentlighed og virksomheder regeringens og politikeres indblanding eller pres samt indblanding eller pres fra økonomiske eller andre specifikke interesser.
Europa-Kommissionen offentliggjorde onsdag den årlige rapport om retsstatsprincippet, et relativt nyt instrument, der har en forebyggende rolle og skal hjælpe med tidlig opdagelse og forebyggelse af problemer, der opstår på dette område.
Rapporten dækker fire nøgleområder: Retsvæsenets systemer, rammer for bekæmpelse af korruption, mediefrihed og pluralisme samt institutionelle spørgsmål relateret til systemet af gensidig kontrol og balance mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt.
Kommissionen nævner, at Agenturet for Elektroniske Medier nyder godt af finansiel uafhængighed, men at der er opfordringer til yderligere at styrke denne uafhængighed, og at agenturet fortsat spiller en central rolle i administration af fonde til fremme af mediepluralisme.
I rapporten står der, at oplysninger om ejerskab af medier er offentligt tilgængelige, men der forbliver nogle udfordringer vedrørende gennemsigtighed af det faktiske ejerskab.
Kommissionen er meget kritisk med hensyn til gennemsigtigheden i tildelingen af statslig reklame i medierne.
På baggrund af den vedtagne rapport om retsstatsprincippet har Kommissionen fremsat flere anbefalinger til Kroatien.
Den første er at revidere Strafferetsplejeloven og Loven om Kontoret for Bekæmpelse af Korruption og Organiseret Kriminalitet i overensstemmelse med Strategien for Bekæmpelse af Korruption for yderligere at øge efterforskningernes og retsforfølgelsens effektivitet i sager om korruptionsforbrydelser.
Den anden er at intensivere indsatsen for at styrke den juridiske ramme og overvågningsmekanismerne for at sikre en retfærdig og gennemsigtig fordeling af statslig reklame i medierne på nationalt, regionalt og lokalt niveau, herunder gennem en offentlig udbudsprocedure.
Derpå opfordres der til fortsat indsats for at håndtere SLAPP-sager mod journalister, herunder at gennemgå lovgivningen om ærekrænkelse og fremme af bredere anvendelse af procedure regler, der tillader afvisning af ubegrundede sager under hensyntagen til europæiske standarder for beskyttelse af journalister.
Den sidste anbefaling er at forbedre behandlingen af anbefalinger fra ombudsmanden og sikre en mere systematisk reaktion på anmodninger om oplysninger fra ombudsmanden. (24. juli 2024)