Bruxelles – Kun 40 procent af overfladevandet i EU er i god stand, advarer Jessika Roswall i sin første store rapport som miljøkommissær i EU.
“Vores vand er forurenet, vores vandforsyning er truet, og vi gør ikke nok for at forebygge oversvømmelser,” siger Sveriges tidligere EU-minister Roswall, når hun præsenterer rapporten om vandsituationen i de 27 EU-lande.
“For længe har vi set vand som en uendelig ressource. Det skal vi ændre på,” siger Roswall og advarer eksempelvis om, at 74 procent af Spaniens overflade står over for risiko for ørkendannelse.
Rapporten skal bane vej for en strategi for vandresiliens i EU, som Roswall skal præsentere senere i år.
(4. februar)