Østrigs europaminister Plakolm opfordrer til tempo i EU-udvidelsen: Medlemskaber ønskes inden 2030

Wien – Østrigs europaminister Claudia Plakolm (ÖVP) kræver mere tempo i EU-udvidelsen. På Vestbalkanet skal der “endelig tages mærkbare skridt for befolkningen”, sagde Plakolm i et interview med APA. Hun ønsker, at EU skal optage de første kandidatlande “om få år”, i hvert fald inden 2030. I lyset af den aggressive toldpolitik fra den amerikanske præsident Donald Trump kræver hun, at Europa skal “tage kontrol over handlingerne selv”, i stedet for blot at håbe.

“Ingen fremskridt på Vestbalkan i over 20 år”

Plakolm påpeger, at “vi har talt om Vestbalkan i over 20 år, men der er ikke gjort væsentlige fremskridt, fordi nabolande ofte står på bremsen”. I denne sammenhæng kan Plakolm også forestille sig en begrænsning af vetorettighederne i EU. Det ville være “mere fornuftigt at kunne tage nogle skridt hurtigere og først til sidst i hele processen vende tilbage til enstemmighed. Men jeg mener, det er vigtigt, at vi finder enstemmighed og dialog i centrale spørgsmål.”

EU risikerer at miste troværdighed på Vestbalkan, advarer europaministeren. “Der er en risiko for, at hvis vi forsømmer den europæiske integration, vil Vestbalkan blive en brik i hænderne på andre geopolitiske magter,” sagde hun i en åbenlys hentydning til de store magters forsøg på regional indflydelse som Rusland eller Kina. “Man mærker, især når vi tænker på demonstrationerne i Serbien, at befolkningen er klar til reformer, til europæisk integration, mere end nogensinde, og at de nu endelig også har brug for mærkbare forbedringer. Man ser, at det også bakkes op af en ungdom, af studerende, der går på gaden og kræver ting fra politikken,” forklarede den 30-årige minister for Europa, integration og familie.

EU bør lade avancerede kandidatlande deltage i EU-programmer som en del af en “gradvis integration”, argumenterede Plakolm. “Det kan for eksempel ske gennem bedre økonomisk samarbejde med mærkbare fordele for befolkningen og virksomhederne på Vestbalkan, hvilket naturligvis også indebærer forpligtelser. Man kan allerede tage et skridt ad gangen og udvide eller starte europæiske programmer i lande, der allerede er godt i gang.” Plakolm vurderede Montenegro, Nordmakedonien og Albanien som de mest fremskredne EU-kandidater. På spørgsmålet om, hvorvidt et medlemskab for disse lande inden 2030 er realistisk, sagde europaministeren: “Forhåbentlig, det ville jeg ønske.”

“Vestbalkan er langt foran Ukraine”

At Ukraine har fået EU-kandidatstatus, var en geopolitisk beslutning,” sagde Plakolm. Det er klart, “at vi som Østrig, som Den Europæiske Union, står til støtte for Ukraine. For her er et land blevet overfaldet den 24. februar 2022 på europæisk grund. Og en stærkere tilnærmelse til vores europæiske principper, til vores værdier, kan kun være gavnligt.” Men selv hvis Ruslands angrebskrig finder en hurtig afslutning, “vil Ukraine ikke være klar til at blive medlem af Den Europæiske Union fra den ene dag til den anden”. Denne proces har taget over 20 år for nogle lande, mindede Plakolm om og tilføjede: “Der er Vestbalkan langt foran Ukraine.”

Et forslag fra den tidligere tyske udenrigsminister Sigmar Gabriel om et EU-medlemskab for Canada, som kraftigt modsætter sig Trumps annekteringsforslag, kan Plakolm ikke se nogen værdi i. “Der er nok kandidater i venteværelset.” Især med hensyn til Canada ville det dog være centralt, at EU styrker sine internationale partnerskaber.

“Europa som et gammelt skib i havet”

I lyset af den “globale storm”, der i øjeblikket fejer rundt om jorden, ikke mindst på grund af den aggressive toldpolitik fra den amerikanske præsident Donald Trump, krævede ÖVP-politikeren europæisk selvsikkerhed: “Det er vigtigt, at vi ikke trækker os tilbage som Europa, at vi fokuserer på vores strategiske suverænitet, ikke er afhængige af andres nåde og bliver set som en stærk partner i verden, og ikke som en brik mellem globale magter.” Plakolm sammenlignede Europa i APA-samtalen med et “gammelt skib”, der står i havet og håber på, at vinden endelig blæser i den rigtige retning. “Men man kunne også selv dreje sejlene, så man får fordel af det.”

Bør EU så også afslutte handelsaftalen med Mercosur-landene i Sydamerika? I denne forbindelse ser Plakolm, der for nylig deltog i et videomøde med Mercosur-kritiske EU-lande på initiativ af Frankrig, stadig behov for dialog. “Østrig er ikke alene. Det er vigtigt, at vi finder måder at fjerne disse bekymringer på. Selvom det er vigtigt, at vi finder en klog mellemvej, så vi kan åbne dette nye marked for vores industri – især bilindustrien. I Østrig tjener vi nu to ud af tre euro gennem eksport. Og derfor er det så vigtigt, at vi kan fokusere mere på internationale partnerskaber.”

Plakolm hilser den af EU-Kommissionen foreslåede plan for oprustning af Europa (ReArm Europe Plan/Readiness 2030) velkommen. “Jeg er meget glad for, at vi ser vores eget ansvar ved at stå på solide ben, hvad angår vores forsvarsevne.” Østrig vil inden for rammerne af sin forfatning også udnytte de muligheder, der er, især hvad angår finansiering.

Østrigs holdning til EU-budgettet som nettoindbetaler forbliver uændret

I forhold til de kommende forhandlinger om det næste EU-flermånedersbudget efter 2027 understregede Plakolm, at Østrig, som i øjeblikket selv kæmper med et højt budgetunderskud, fortsat ønsker at arbejde for et sparsomt budget. “Vores holdning er uændret, fordi vores status også vil forblive uændret, at vi er nettoindbetalere i Den Europæiske Union. Derfor plæderer vi selvfølgelig for, at vi skal have en omhyggelig og klog håndtering af de finansielle ressourcer i Den Europæiske Union. Det ville give et vist effektivitetspotentiale, besparelsespotentiale, hvis vi ikke mistede os selv i detaljer og småting. Så det skal også afspejles i det flermåneders finansramme, at vi fokuserer på de store spørgsmål: sikkerhed, forsvar og asyl og migration, konkurrenceevne.” På spørgsmålet om, hvorvidt det planlagte europæiske luftforsvarsprojekt Sky Shield også kunne få støtte fra EU, sagde Plakolm: “Også sådanne ting kan man overveje, ja.”

Dialog med Orbán må ikke nægtes

Med kritik af Ungarns blokadeholdning over for EU-beslutninger holder europaministeren sig tilbage. “Det, der altid har gjort Europa stærkt, er dialog,” understregede hun. På spørgsmålet om, hvorvidt hun finder den stemning, som Ungarns premierminister Viktor Orbán fremmer mod EU, er i orden, svarede Plakolm: “Nej. Og disse ting taler vi også klart om. Men jeg tror, det styrker faktisk kun positionen for et enkelt medlemsland, hvis man nægter dialog.” At Ungarn ønsker at trække sig fra Den Internationale Straffedomstol (ICC), må man acceptere, fordi hvert land selv beslutter. Store demokratier som USA eller Israel er heller ikke en del af ICC.

Konsekvenser for digitale platforme kræves

I forhold til de store digitale platforme som TikTok plæderer Plakolm for en stærkere regulering fra EU. “Vi har et regelsæt med Digital Services Act (DSA). Dette regelsæt skal i gang og fungere. Vi skal have mulighed for at kræve konsekvenser fra platforme, der ikke ønsker at samarbejde, der ikke er villige til at slette radikale, demokratisk truende indhold, ekstremistisk indhold.” Et forbud kan dog kun være den sidste udvej, da problemet ellers blot vil flytte sig til andre kanaler. (10.04.2024)