go to the original language article
Luxembourg (dpa) – Den såkaldte russiske skyggeflåde til omgåelse af internationale olie-sanktioner på grund af Ukraine-krigen giver EU stadig større bekymringer. Ifølge en intern analyse anslås flådens størrelse nu til at være mellem 600 og 1.400 tankskibe.
«Disse skibe bidrager ikke kun til den russiske krigsøkonomi, men udgør også en betydelig fare for miljøet og skibsfartssikkerheden,» advarer eksperter fra EU’s udenrigstjeneste Kaja Kallas i det dokument, der mandag blev brugt som grundlag for diskussioner ved et udenrigsministermøde i Luxembourg.
Uheld kan ifølge dette forårsage oliekatastrofer og anden havforurening – med ødelæggende konsekvenser for kystområder, økosystemer og fiskeri. Da mange af skibene har uklare ejerskabsforhold og ifølge eksperterne ikke eller kun utilstrækkeligt er forsikret, må skatteyderne i kystlandene sandsynligvis dække omkostningerne ved skaderne i tilfælde af en havari.
Skibe som platform for droneangreb
Derudover advares der i den tekst, som Deutsche Presse-Agentur har fået, om at skibe fra skyggeflåden kan bruges som platform til opsendelse af droner til forstyrrelses- eller spionageangreb. Denne mistanke opstod også efter de mystiske dronerapporter i Danmark, som især i hovedstaden København førte til betydelige begrænsninger i flytrafikken. «Moskvas skyggeflåde finansierer Ruslands krig og fungerer samtidig som udgangspunkt for hybride angreb,» advarede Kallas mandag ved udenrigsministermødet.
For at få problemerne med skyggeflåden under kontrol foreslår Kallas nu, at man ikke kun skal gå hårdere til værks over for involverede skibe og rederier, men også samarbejde endnu mere intensivt med kystlande og de stater, under hvis flag skibene er registreret. Disse stater bør i ideelle tilfælde give deres samtykke til, at skibe fra EU-landes søværn må kontrollere dem.
Ifølge arbejdsdokumentet til udenrigsministermødet er tre EU-marinemissioner allerede siden juni 2025 blevet betroet at overvåge skyggeflåden og indsamle information om den. Dette inkluderer blandt andet operationen «Aspides», som primært skal bidrage til at beskytte handelsskibe i Det Røde Hav mod angreb fra den jemenitiske Houthi-milits.
Fremover skal mere end 560 skibe stå på sanktionslisten
Gennem den såkaldte skyggeflåde har Moskva i årevis forsøgt at omgå en prisgrænse for russisk olie, som er indført af vestlige støtter af Ukraine. Til dette bruges ofte forældede skibe og forskellige metoder til at skjule oprindelsen af olie-ladninger. Nogle gange slukkes eller manipuleres transponderen fra det satellitbaserede automatiske skibsidentifikationssystem (AIS), og nogle gange omlades olie på åbent hav mellem tankskibe.
For at EU’s udenrigstjeneste kan gennemføre sine planer, har den brug for godkendelse fra EU’s medlemsstater. Det samme gælder for yderligere sanktioner. Ifølge dokumentet er det planlagt, at antallet af skibe, der er omfattet af havneforbud og strafforanstaltninger, i forbindelse med det 19. pakke med EU-Rusland-sanktioner skal øges fra de nuværende 444 til 562.
Ved EU’s udenrigsministermøde sagde Kallas, at hun håbede, at der i denne uge kunne opnås enighed om det 19. sanktionspakke ved et møde mellem stats- og regeringscheferne i EU-landene. Man skal dog kontinuerligt søge efter nye måder i kampen mod skyggeflåden, da Rusland er opfindsom i at omgå sanktioner. Emnet er også nye beføjelser til at kunne gå ombord på skibe. For at samle bedste praksis fra hele unionen har hun nu udnævnt en særlig koordinator, forklarede Kallas. (20. oktober)