pl flag go to the original language article
This article has been translated by Artificial Intelligence (AI). The news agency is not responsible for the content of the translated article. The original was published by PAP.

Jana Poczobut, datter af den fængslede belarussiske journalist Andrzej Poczobut, modtog tirsdag på vegne af sin far Sacharovprisen for Tankefrihed 2025 i Europa-Parlamentet i Strasbourg. På vegne af den fængslede georgiske journalist Mzii Amaglobeli modtog en anden journalist, Irma Dimitradze, prisen.

Poczobut blev nomineret til prisen af Den Europæiske Folkepartis gruppe, som Platforma Obywatelska og Polskie Stronnictwo Ludowe tilhører, samt af gruppen De Europæiske Konservative og Reformister, som Prawo i Sprawiedliwość tilhører. Vinderne blev i oktober udvalgt af Konferencen af Formænd i Europa-Parlamentet, som består af Europa-Parlamentets formand Roberta Metsola og lederne af de politiske grupper.

– Det er en stor ære at stå her i dag og modtage denne pris på min fars vegne. I næsten fem år har min familie levet i stilhed og usikkerhed, uden den person, vi elsker. I dag ønsker jeg at udtrykke min dybe taknemmelighed til Europa-Parlamentet for at huske ham – og for at huske alle de familier, der lever med de samme ubesvarede spørgsmål – sagde Jana Poczobut i Europa-Parlamentet.

Dimitradze oplæste en tale fra Mzii Amaglobeli rettet til medlemmerne af Europa-Parlamentet. – Jeg modtager (denne pris) på vegne af mine kolleger, journalisterne, som i dag i Georgien kæmper for at redde journalistikken. De arbejder utrætteligt, for at I kan høre modstandens stemme fra georgiske borgere, og for at sandheden ikke bliver bragt til tavshed – understregede hun.

Amaglobeli henviste i sit brev også til myndighederne i Georgien. – Dette regime er hensynsløst (…). Det ødelægger fri journalistik, afskaffer oppositionspartier og fængsler deres ledere, nedmonterer effektivt ikke-statslige organisationer og betegner de personer, der arbejder i dem, som udenlandske agenter (…). Det er dog ikke lykkedes at bringe protesterne til tavshed – skrev hun.

Andrzej Poczobut, journalist og aktivist for det polske mindretal i Hviderusland, blev anholdt i marts 2021, og den 8. februar 2023 blev han dømt for “virksomhed, der skader statens interesser” (blandt andet for at kalde angrebet fra Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker på Polen i 1939 for en aggression og for materiale, der dokumenterede protesterne i 2020) til otte års straffekoloni med skærpet regime.

Polen kræver af myndighederne i Hviderusland, at de løslader Poczobut og andre politiske fanger.

Mzia Amaglobeli er en georgisk journalist og leder af de uafhængige nyhedsportaler Batumelebi og Netgazeti. Hun blev anholdt i januar i år for at have deltaget i regeringskritiske protester i Georgien. I august blev hun idømt to års fængsel.

Hun anses for at være den første politiske fange i Georgien siden landets opnåelse af uafhængighed. Som forsvarer af ytringsfriheden er Amaglobeli blevet et symbol på den prodemokratiske protestbevægelse i Georgien, der modsætter sig styret fra det prorussiske parti Georgisk Drøm efter parlamentsvalget i oktober 2024, som ifølge oppositionen blev manipuleret.

Prisen opkaldt efter Andrieja Sacharowa, indstiftet i 1988, er Den Europæiske Unions højeste udmærkelse på menneskerettighedsområdet. Den tildeles personer og organisationer, der har gjort en særlig indsats for at forsvare ytringsfrihed, menneskerettigheder og demokrati. Blandt de hidtidige prismodtagere er blandt andre den tidligere sydafrikanske præsident, som førte til afskaffelsen af apartheid, Nelson Mandela, organisationen Reportere Uden Grænser (RSF), lederen af den antikremlske opposition i Rusland Aleksiej Nawalny og aktivisten for rettighederne for det uighuriske mindretal i Kina Ilham Tohti.

Medlemmerne af Europa-Parlamentet har allerede vedtaget flere resolutioner, der fordømmer repressionen i Hviderusland. I dem kræver de løsladelse af politiske fanger (deres antal anslås til over 1000), fordømmer præsident Aleksandra Łukaszenkis medansvar for Ruslands krig mod Ukraine og opfordrer til at skærpe sanktionerne og støtte de belarussiske demokratiske kræfter, uafhængige medier og menneskerettighedsforkæmpere.

Hvad angår Georgien, som siden 2023 har været kandidatland til medlemskab af Den Europæiske Union, har medlemmerne af Europa-Parlamentet i deres resolutioner kraftigt fordømt tilbageskridtet for demokratiet i landet og de repressive bestemmelser (såsom loven om “udenlandske agenter”), angrebene på ytrings- og pressefriheden samt repressionen mod fredelige protester. De har også opfordret til, at valget fra oktober 2024, hvor det regerende parti Georgisk Drøm erklærede sejr, bliver gennemført på ny. (16.12.2025)