go to the original language article
Portugal var i 2023 det EU-medlemsstat med den højeste procentdel af energifattigdom, 20,8%, på samme niveau som Spanien, meddelte Europa-Kommissionen i dag og opfordrede til større beskyttelse af sårbare forbrugere.
Oplysningerne fremgår af rapporten om energiunionens tilstand, offentliggjort i dag af EU-kommissionen i Bruxelles, hvori det står, at de højeste procentdele af mennesker, der ikke kunne holde deres hjem tilstrækkeligt opvarmet, sidste år blev registreret i Portugal og Spanien, begge lande med 20,8%, efterfulgt af Bulgarien (20,7%) og Litauen (20,0%).
Til gengæld havde Luxembourg (2,1%), Finland (2,6%), Slovenien (3,6%) og Østrig (3,9%) de laveste procentdele med hensyn til energifattigdom, bemærker institutionen og angiver, at i EU som helhed kunne 10,6% af befolkningen ikke holde deres hjem tilstrækkeligt opvarmet.
Sammenlignet med 2022 steg denne procentdel med 1,3 procentpoint i en energikrise og inflationskontekst.
Europakommissionen understreger, at energifattigdom varierer “mellem EU-lande, der fremmer foranstaltninger for at beskytte familier”, og fremhæver, at medlemslandene “kan handle for at sikre adgang til grundlæggende tjenester og beskytte sårbare forbrugere mod overdrevne omkostninger og direkte bekæmpe energifattigdom”.
Derudover forklarer EU-kommissionen, at “den nye lovgivning om energimarkedet bedre vil beskytte sårbare husstande og dem, der er påvirket af energifattigdom, mod afbrydelser”.
“I tilfælde af naturgaspris krise kan EU-nødforanstaltninger hjælpe med at beskytte forbrugerne gennem interventioner i detailprislofter,” tilføjer det.
En af de initiativer gennemført under den nye energimarkeds lovgivning var oprettelsen, fra i år, af en Social Klima Fond, som skal mobilisere mindst 86,7 milliarder euro i indtægter fra EU Emissions Trading System for perioden 2026-2032, inklusive en medfinansiering på 25% fra landene for at bidrage til en socialt retfærdig overgang til klimaneutralitet.
Fonden forventes at finansiere foranstaltninger og investeringer, som medlemslandene vedtager i deres sociale klima planer frem til juni 2025, der har til formål at hjælpe med at kompensere for den forventede stigning i energiregningerne på grund af indførelsen af kulstofpriser på opvarmning og transport.
Ifølge rapporten om energiunionens tilstand, i første halvdel af 2024, kom halvdelen af elektricitetsproduktionen i EU fra vedvarende energikilder.
Med hensyn til gas, når EU forsøger at blive uafhængig af forsyninger fra Rusland på grund af den russiske invasion af Ukraine, faldt andelen af russisk gas i EU’s import fra 45% i 2021 til 18% i juni 2024.
EU fastlagde også mål for reduktion af gasforbruget, som tillod at reducere dette forbrug med 138 milliarder kubikmeter mellem august 2022 og maj 2024.
Den 19. august nåede EU sit mål for vintergaslagring på 90%, langt før den planlagte frist den 1. november.