PwC-analyse: De negative virkninger af EU ETS 2 kan reduceres ved at fastsætte en prisgrænse for tilladelser

Prag – De negative konsekvenser af det kommende EU ETS 2 emissionskvotesystem kan reduceres ved effektivt at fastsætte en prisloft for kvoten. Husstande vil derfor belastes med lavere hundrede kroner om måneden i gennemsnit. Det fremgår af en analyse fra PwC, som miljøministeriet har fået udarbejdet. Resultaterne blev præsenteret på en pressekonference i dag. Det nye emissionskvotesystem skal udvides til vejtransport og opvarmning og forventes at træde i kraft i 2027. Vedtagelsen af det nye kvotesystem er blevet mødt med kritik fra nogle eksperter og politikere.

Efter fastsættelsen af prisloftet for kvoten vil deres indvirkning på husstande ifølge analysen vise sig i lavere hundrede kroner om måneden. At sætte en øvre grænse for kvoteprisen og dermed sikre en gennemsnitlig pris på 45 euro kræver en tjekkisk initiativ, som er blevet støttet af yderligere 19 medlemslande. “Den Europæiske Kommission forbereder på baggrund af dette tiltag et forslag, hvis vedtagelse er realistisk endnu i år,” sagde den øverste direktør for klimabeskyttelsesafdelingen i miljøministeriet Petr Holub.

Ifølge analysen vil den absolutte stigning i udgifterne efter indførelsen af EU ETS 2 påvirke højindkomsthusstande mest, da de har de højeste udgifter til opvarmning med kul og brændstof. I dette tilfælde drejer det sig om udgifter for en gennemsnitlig husstand på 200 til 400 kroner om måneden. “Lavindkomstgrupper vil føle stigningen i de absolutte udgifter til opvarmning med kul og brændstof mindre end husstande med højere indkomster,” sagde Jan Brázda fra PwC. Ifølge analysen ville stigningen i udgifterne efter indførelsen af EU ETS 2 udgøre 1,3 procent af de samlede forbrugsudgifter for en gennemsnitlig husstand.

For lavindkomsthusstande, der opvarmer med kul eller naturgas, oprettes der en Social Klimafond. Målet er at mildne konsekvenserne og hjælpe med overgangen til mere energieffektive og renere teknologier. Tjekkiet planlægger at udnytte cirka 52 milliarder kroner fra den frem til 2032. Selve indtægterne fra emissionskvoterne skal også bruges til investeringer i tiltag til klimabeskyttelse. Disse omfatter for eksempel reduktion af bygningers energiforbrug, udvikling af vedvarende energikilder eller energieffektive teknologier.

Det oprindelige tjekkiske mål var ikke at indføre disse emissionskvoter. Det er dog endnu ikke lykkedes at opnå et flertal i EU. (15. oktober)