go to the original language article
Bruxelles – Spanien placerer sig bagest i Den Europæiske Union med hensyn til social konvergens på grund af dets niveauer af risiko for fattigdom og social eksklusion, frafald fra skolen og arbejdsløshed, ifølge en rapport offentliggjort onsdag af Europa-Kommissionen.
Spanien har negative resultater i 10 ud af de 17 sociale indikatorer evalueret af Bruxelles, hvilket placerer det blandt de ti EU-medlemsstater med “potentielle risici for opadgående social konvergens” efter at have analyseret arbejdsmarkedets situation, uddannelse og de sociale udfordringer for De Syvogtyve.
Blandt disse er også Rumænien, Grækenland og Italien, de eneste med dårligere resultater end Spanien, samt Bulgarien, Estland, Ungarn, Litauen, Kroatien og Luxembourg, lande som den Europæiske Kommission nu vil udsætte for en mere omfattende undersøgelse.
I tilfælde af Spanien klassificerer det “trafiklys”-system, som Bruxelles anvender, situationen som “kritisk” (rød) i fire indikatorer knyttet til risikoen for fattigdom og social eksklusion samt skolefrafald, mener at “kræver overvågning” (orange) er indkomstuligheden og “ninis”-raten – unge der hverken studerer eller arbejder -, og at beskæftigelsessituationen er “svag omend forbedret” (gul).
Fattigdom og eksklusion
“Spanien oplever udfordringer i forhold til social beskyttelse og inklusion”, indleder analysen fra Europa-Kommissionen, der bemærker, at i 2023 steg befolkningen i risiko for fattigdom og social eksklusion til 26,5% generelt og 34,5% blandt børn, “meget over” EU-gennemsnittet på henholdsvis 21,3% og 24,8%.
Bruxelles mener, at dette delvis kan tilskrives vanskelighederne ved de sociale beskyttelsessystemer med at yde tilstrækkelig dækning, regionale forskelle i adgang til offentlige tjenester og den “vedvarende” høje fattigdomsrate blandt dem, der er i arbejde.
Det tilføjer desuden, at selvom det har forbedret sig, forblev indkomstuligheden høj i 2023, ved 5,5 mod 4,7 i EU målt som forholdet mellem indkomsterne for de 20% rigeste og de 20% fattigste.
Kommissionen fremhæver desuden, at virkningen af sociale ydelser (undtagen pensioner) på reduktionen af fattigdom faldt til 22,9%, sammenlignet med 34,7% i EU, og at disse er særligt ineffektive i at tackle børnefattigdom.
Arbejdsløshed og skolefrafald
Med hensyn til det spanske arbejdsmarked fremhæver Bruxelles, at “det er forbedret betydeligt, men stadig står over for udfordringer”.
Beskæftigelsesraten steg “betydeligt” til 70,5%, men er under 75,3% i EU, og niveauet af arbejdsløshed (12,2%) og langtidsarbejdsløshed (4,3%) er “stadig meget høje trods store fald”, så disse indikatorer går ud af det “kritiske” niveau fra sidste år, men forbliver “svage”.
Rapporten anmoder også om overvågning af den stadig høje “ninis”-rate, selv om den faldt til 12,3% i 2023, og bemærker, at selvom husstandenes indkomst per capita registrerede en “stærk stigning”, forbliver denne indikator “svag”.
På den anden side fremhæver Kommissionen som “kritisk” niveauet af skolefrafald, på 13,7% mod 9,5% i EU, ligesom det er blevet reduceret, og understreger, at det er særligt højt i den sydlige og østlige del af landet.
På den positive side fremhæver rapporten, at Spanien er blandt de bedste i EU med hensyn til beskæftigelsesgabet blandt personer med handicap, som er blandt de laveste i blokken og fortsætter med at falde, og det ligger over gennemsnittet i antallet af børn under tre år i børnehaver og i andelen af borgere med digitale færdigheder.
Landet er i overensstemmelse med gennemsnittet i andre analyserede indikatorer, såsom boligomkostninger, adgang til sundhedspleje, voksenuddannelse og beskæftigelsesgabet mellem kønnene.
Spanien forbliver således for andet år i træk blandt de røde flag i denne rapport, der blev udarbejdet for første gang i 2023 netop på den spanske og belgiske regerings initiativ, som fremmede en initiativ for, at det Europæiske Semester, der koordinerer de økonomiske politikker for De Syvogtyve, også skulle analysere sociale indikatorer. (18. december)