Sanktioner kostede den russiske økonomi 450 milliarder dollars

Tre år efter indførelsen af EU-sanktioner er Ruslands indtægter fra handel med EU faldet med 74 %, olieimporten er reduceret med 90 %, og gaseksporten er faldet fra 45 % til 13 %. “Sanktionerne har kostet Ruslands økonomi 450 mia. dollars” – erklærede David O’Sullivan, EU’s særlige repræsentant for sanktioner, i Bruxelles.

O’Sullivan deltog onsdag i en høring om effektiviteten og håndhævelsen af EU-sanktioner mod Rusland, arrangeret af PO-medlem af Europa-Parlamentet Andrzej Halicki og det lettiske EPP-medlem af Europa-Parlamentet Sandra Kalniete i Europa-Parlamentet i Bruxelles.

Den irske politiker mindede om, at EU siden den russiske invasion af Ukraine har indført 16 sanktionspakker mod Rusland. “Man skal forstå betydningen af disse sanktioner og det faktum, at de var et hidtil uset skridt, især fordi vi skulle nå enstemmighed ved indførelsen af sanktionerne” – sagde O’Sullivan.

Som han mindede om, var Rusland i 2021 EU’s femte handelsparter og tegnede sig for 5,8 % af EU’s varehandel til en værdi af næsten 260 mia. euro årligt. “Tre år senere som et resultat af sanktionerne er indtægterne fra handel med Rusland faldet med 74 %, hvilket viser sandefektiviteten af sanktionerne” – bemærkede eksperten. Også olieimporten fra Rusland er faldet med 90 %, og gaseksporten er reduceret fra 45 % til kun 13 %.

“Selvfølgelig kan man sige, at handel og import stadig finder sted, men det vi har opnået på bare tre år er enestående” – vurderede politikeren.

Han bemærkede, at sanktionernes primære mål var at fratage Rusland teknologierne til våbenproduktion og reducere de indtægter fra den russiske økonomi, der blev brugt til at støtte krigen. “Og her er sanktionerne, selvom de ikke er perfekte, effektive. Vi vurderer, at den russiske økonomi har mistet 450 mia. dollars. Vi hører den falske fortælling om, at den russiske økonomi klarer sig godt og har haft en vækst på 3-4 %. Men husk, at inflationen også er voldsom i Rusland. Officielt taler man om 10 %, men uofficielt endda om 20-25 %” – sagde eksperten. Som han mindede om, bruger Rusland i dag næsten 30 % af de offentlige midler, hvilket svarer til 6-8 % af dets BNP på forsvar. “Putin har kannibaliseret civiløkonomien for at føre en krigsøkonomi. Det kan man gøre et stykke tid, men ikke kontinuerligt” – sagde O’Sullivan.

Som han vurderede, kan EU i øjeblikket ikke opgive sanktionerne, især fordi de kan være et instrument til at lægge pres på Rusland under fredsforhandlingerne. Det er dog nødvendigt at styrke kampen mod deres omgåelse. “Vi har bedt om hjælp fra den europæiske industri, og den tager overholdelse af sanktionerne meget alvorligt. Men husk, at disse sanktioner blev indført autonomt af EU-landene og deres partnere, ikke af hele FN’s samfund, hvilket betyder, at ikke alle lande kan lide dem.

Halicki og Kalniete, arrangørerne af begivenheden, var enige om, at EU ikke kun skal lægge stærkere pres på Rusland, men også indføre endnu hårdere sanktioner og sikre deres håndhævelse og implementering. “Jeg hører nogle gange kommentarer om, at når vi har indført 16 pakker, betyder det, at sanktionerne ikke virker. Det er ikke sandt” – sagde Halicki og tilføjede, at EU har formået at svække den russiske økonomi, begrænse Ruslands adgang til vigtige militærteknologier og fryse russiske aktiver, selvom – som han bemærkede – EU endnu ikke har besluttet, hvordan midlerne vil blive brugt. “To ting er sikre: de vil bestemt ikke vende tilbage til Putin, og de vil bestemt blive brugt, i det mindste delvist, til at genopbygge Ukraine” – tilføjede O’Sullivan.

Den 24. februar på årsdagen for den russiske invasion af Ukraine vedtog medlemslandene den 16. sanktionspakke mod Rusland. Arbejdet med den 17. pakke er i gang. (05.03.2025)