go to the original language article
Bruxelles – Styringen af Den Europæiske Unions (EU’s) handelspolitik i 2025 var den største udfordring, han har måttet påtage sig i sit arbejdsliv. Det sagde EU-kommissæren for handel og økonomisk sikkerhed Maroš Šefčovič under et møde med slovakiske journalister i Bruxelles, hvor han gjorde status over sit forgangne arbejdsår, oplyser TASR’s korrespondent.
Maroš Šefčovič mindede om, at handelsverdenen siden sidste år er blevet „fuldstændig forandret“, og at EU måtte løse tre grundlæggende problemer – hvordan man stabiliserer og beroliger forholdet til USA, hvordan man reagerer på en stadig stærkere politik fra Kinas side, og hvordan man udnytter den fornyede, ja ligefrem „dramatiske stigning i interessen“ fra resten af verden for at indgå handelsaftaler med europæerne.
„Ikke kun vi, men også vores partnere gennemgår lignende situationer. De sætter pris på, at Europa er en forudsigelig partner, som indgår aftaler, der er fordelagtige for begge sider,“ forklarede han.
Ifølge ham ændrede Europa-Kommissionens (EK) og EU’s syn på økonomisk sikkerhed sig „dramatisk“ i 2025. På, hvor nødvendige flere gensidigt fordelagtige frihandelsaftaler er. „I denne indsats mener jeg, at vi har haft succes. Jeg er meget glad for, at det er lykkedes os at indgå frihandelsaftaler med Mercosur-landene, ligeledes med Indonesien. Vi har formået at stabilisere forholdet til vigtige politiske og handelspartnere som Det Forenede Kongerige og Schweiz, og vi er rykket ind i slutfasen af forhandlingerne med Indien, men også med andre lande i Sydøstasien, fra ASEAN,“ tilføjede han.
Han hævder, at selv om Unionen er mere udsat for de økonomiske følger af krigen i Ukraine, og på trods af alle årets turbulenser, har den europæiske økonomi bekræftet sin modstandsdygtighed.
Den mest omtalte var helt sikkert EU’s told- og handelsaftale med USA
Šefčovič indrømmede, at den mest omtalte helt sikkert var toldaftalen med USA, hvilket for ham betød hundredvis af timers forhandlinger med amerikanerne.
„USA var og er vores største handelspartner. Hver bevægelse på den anden side af Atlanten har også indvirkning på situationen i Europa,“ sagde han. Han præciserede, at hans mål under forhandlingerne med USA var, hvordan man bedst muligt udnytter den transatlantiske dimension af den gensidige handel, som udgør 20 % af al EU’s handelsudveksling.
„Jeg ser fabrikker, arbejdspladser, jeg ser konkrete mennesker bag dette. Jeg mener, at det også takket være aftalen fra juli i høj grad er lykkedes os at berolige og stabilisere vores handelsforhold til USA. Jeg lægger ikke skjul på, at der er rigtig mange områder, hvor jeg havde håbet, at vi på dette tidspunkt ville være nået længere. Jeg taler især om de høje toldsatser på stål og stålprodukter, om landbrugsproduktionen, for eksempel eksport af vin eller alkoholiske produkter. Og mange andre områder, som er vigtige for Europa som eksportvarer. Jeg håber, at det vil lykkes os at opnå bedre resultater næste år,“ lød hans budskab.
Kommissæren er sig bevidst om mængden af kritik af EU’s aftale med USA og påpeger derfor, at hvis aftalen ikke var blevet indgået, ville en handelskrig med USA have haft negative konsekvenser for den europæiske økonomi og for arbejdspladserne.
„Dette var et valg, vi måtte træffe. Jeg er mig bevidst om en vis asymmetri i denne aftale, at det drejer sig om en krævende daglig styring af dette største handelsforhold, vi har på planeten, og at det også i fremtiden vil kræve en stor indsats. Jeg er overbevist om, at det er bedre at undgå skarpe handelskonflikter, at søge samarbejdsmuligheder, for eksempel ved fælles indkøb af kritiske råstoffer til industrien, ved at finde fælles fremgangsmåder i kampen mod overproduktion, som ødelægger økonomien i både USA og Europa. Jeg tror, at det er disse emner, vi vil beskæftige os med næste år,“ beskrev han situationen. (29. december)