go to the original language article
Madrid – Den spanske regering har anmodet om, at elever med spansk oprindelse kan ansøge om at modtage undervisning i catalansk som et Andet Nationalt Sprog (ANS) på de Europæiske Skoler, uanset hvilken sproglig sektion de er indskrevet i.
Anmodningen fra den spanske regering, som Europa Press har haft adgang til, angiver, at uddannelses-, faglige og sportsministeriet i den spanske regering “er villig til at dække de udgifter, som dette forslag måtte medføre”, selvom det ikke tilbyder tal for projektets omfang, hverken med hensyn til antal elever eller på budgetniveau.
Den spanske regering har fremsat denne anmodning, som vil blive drøftet på et møde, der finder sted den 13. og 14. februar i Bruxelles, og som ikke inkluderer galicisk eller baskisk, til Kontoret for Generalsekretæren for de Europæiske Skoler.
De Europæiske Skoler er uddannelsesinstitutioner, der er oprettet i fællesskab af regeringerne i EU-medlemsstaterne med det formål at tilbyde en multikulturel og flersproget uddannelse, baseret på kompetencebaseret læring og med en europæisk dimension.
De er beregnet til at skole, med prioritet, børn af embedsmændene i EU’s institutioner og nyder en retlig status som en offentlig undervisningsinstitution i de respektive lande, hvor de befinder sig. De tilbyder undervisning i førskole, grundskole og sekundær uddannelse gennem en specifik læseplan, der overvåges af Inspektionsrådet for de Europæiske Skoler.
Eleverne grupperes efter sproglige sektioner og, ved slutningen af den sekundære uddannelse, får de titel af Europæisk Studentereksamen, hvilket giver dem de samme rettigheder som de nationale og officielle prøver i medlemsstaterne i EU.
I sit forslag minder den spanske regering om, at der er etableret specifikke bestemmelser for undervisning i de Andre Nationale Sprog i tilfælde af elever, hvis oprindelseslande har mere end ét nationalt sprog anerkendt i systemet for de Europæiske Skoler, som det er tilfældet med maltesisk eller gælisk.
På dette punkt understreger det, at den sproglige mangfoldighed er et væsentligt element i den nationale identitet og det konstitutionelle system i Spanien: “Den spanske forfatning angiver, at rigdommen i vores forskellige sprog er en del af Spaniens kulturelle arv og skal modtage særlig respekt og beskyttelse”.
Regeringen begrunder, at catalansk er et sprog, der tales af over 10 millioner mennesker “i flere regioner”. “Det er et aktivt og moderne sprog, stærkt til stede i forvaltningen, medierne, uddannelsen, den kulturelle aktivitet og på internettet”, præciserer den.
“Ved at have mere end ét officielt sprog og i betragtning af de specifikke karakteristika for hver region modtager spanske børn en passende uddannelse. Målet er, at ved afslutningen af den grundlæggende uddannelse, opnår alle elever en fuld og ækvivalent beherskelse af det spanske sprog og, når det er relevant, af det respektive co-officielle sprog, i henhold til den nationale uddannelseslov”, forklarer den.
For den spanske regering ville inkludereringen af andre sprog i læseplanen for de Europæiske Skoler “bidrage til at berige systemet”, i overensstemmelse med de tre grundlæggende principper, der understøtter den politiske og sproglige praksis i de Europæiske Skoler: Den primære betydning af modersmålet (Sprog 1); anerkendelsen og forpligtelsen til at støtte de nationale sprog i hver EU-medlemsstat og tilbuddet om et flersproget uddannelsessystem, der fremmer flersprogethed.
Også ifølge regeringen “ville det lette overgangen tilbage til oprindelseslandet for elever, der ønsker at fortsætte deres videregående studier eller karrierer i offentlig administration eller andre sektorer på catalansk i deres oprindelsesland”; men denne forslag er begrænset til catalansk og udelader galicisk og baskisk.
I sin anmodning ligestiller den spanske regering catalansk med andre nationale sprog og anfører, at flere ANS undervises i systemet for de Europæiske Skoler. “Elever fra lande, der har mere end ét nationalt sprog, kan ansøge om disse kurser, uanset hvilken sproglig sektion de tilhører”, bemærker den.
Hvis dette forslag godkendes, kunne elever med spansk oprindelse anmode om catalansk som et Andet Nationalt Sprog, uanset hvilken sproglig sektion de er indskrevet i.
Hvad angår den budgetmæssige påvirkning og gennemførelsen af denne foranstaltning, specificerer det, at “der ville være behov for få ekstra lokaler, da de sædvanlige klasseværelser kunne anvendes til dette formål”.
Den specifikke læseplan, der er designet til ANS-elever, fastlægger 90 minutter om ugen for børnehave, grundskole og de første tre år af gymnasiet, og fire perioder i årene fire til syv af gymnasiet.
“Dette er en fælles læseplan, der kun skulle oversættes til catalansk, hvorfor det er klar til at blive anvendt. Gennemførelsen ville være gradvis fra skoleåret 2025-2026”, konkluderer dokumentet.
Anerkendelsen af catalansk som et officielt sprog i Den Europæiske Union er en af de forpligtelser, PSOE har indgået med Junts i investeringsaftalen for regeringspræsidenten, Pedro Sánchez; men dette skridt kræver en ændring af sprogforordningen, der er aftalt enstemmigt af de syvogtyve, som støder på forbehold fra flere lande, der frygter præcedensen.
Under det semester, hvor Spanien havde formandskabet for EU’s Råd, benyttede regeringen lejligheden til at inkludere officiel status for catalansk, baskisk og galicisk på dagsordenen for flere møder mellem ministre for Generelle Anliggender i EU og forsvarede Spaniens specifikke situation med tre regionale co-officielle sprog, foreslog en gradvis anvendelse (startende med catalansk) og tilbød at påtage sig omkostningerne.
De lande, der er mest tilbageholdende med at ændre forordningen, kræver, før der tages fat på dette emne igen, at der lægges en juridisk analyse på bordet om den mulige inkludering af regionale sprog, samt evalueringer af virkningen på omkostningerne og den praktiske anvendelse, selvom opgaven endnu ikke er tildelt nogen arbejdsgruppe i Rådet.
I mellemtiden har den spanske udenrigsminister, Den Europæiske Union og Samarbejde, José Manuel Albares, anmodet formanden for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola, om at tillade brugen af catalansk, galicisk og baskisk i plenumssessionerne i Europarlamentet, efter eksemplet fra andre administrative aftaler, som Spanien allerede har med andre EU-institutioner, såsom Europa-Kommissionen eller Regionsudvalget i EU. I dette tilfælde analyseres anmodningen af en arbejdsgruppe under Bordet på anmodning af Metsola, selvom der ikke er fastlagt en tidsplan for at afslutte processen. (12. februar)