Madrid – Spanien har startet året med mere end 80 europæiske direktiver, der mangler at blive indført, og har allerede akkumuleret i alt 90 åbne sager, hvilket gør det til det land i Den Europæiske Union (EU) med flest overtrædelser i anvendelsen af fællesskabslovgivningen.
Dette fremgår af den seneste rapport udarbejdet af Europa-Parlamentets Kontor i Spanien med det formål at analysere, hvordan europæisk lovgivning overføres til vores land, og som er blevet præsenteret for medierne denne tirsdag i Deputerkammeret.
Konkret havde Spanien i december 2024 i alt 87 europæiske direktiver, der manglede at blive indført, hvoraf 29 allerede har overskredet fristen for at blive anvendt, og en af dem er ved at gøre det. For størstedelen af de resterende 57 er der frist indtil 2026.
Hovedparten af de regler, der endnu ikke er blevet indarbejdet i national lovgivning, vedrører emner relateret til den grønne omstilling (16), økonomien (15), arbejde og immigration (omkring ti) samt sundhedsvæsenet (syv regler, der stadig mangler).
Manglende anvendelse af disse indføringer fører normalt til oprettelse af en sag fra Europa-Kommissionen, hvor Spanien ligger i spidsen med i alt 90 åbnede overtrædelser, efterfulgt af Polen med 88, Grækenland med 81 og Bulgarien med 79.
Denne oprettelse af en sag kan enten ske ved ikke at anvende indføringen eller ved ikke at overholde Europas krav korrekt og fører normalt til økonomiske sanktioner.
Hvis man analyserer alle de love, der blev vedtaget i 2024 i Cortes Generales, den spanske lovgivende forsamling, i alt 24, havde 46% europæisk oprindelse, da de stammer fra direktiver eller forordninger, der er fastlagt af EU.
Nogle af disse love har for eksempel været reformen af Loven om udveksling af oplysninger om strafferegistre og betragtning af straffedomsafgørelser i Den Europæiske Union, for at tillade fanger, herunder dem fra ETA, at ombytte straf, som de har afsonet i udlandet, eller også skatten for multinationale selskaber fra skattereformen drevet af Pedro Sánchez’s regering.
Denne procentdel af europæisk indflydelse på lovgivningen har holdt sig ret stabil i de sidste seks år med et gennemsnit på 53%. Imidlertid var 2023, året for de seneste valg med den tilsvarende lovgivningspause, året, hvor 72% af de vedtagne love stammede fra det fællesskabspolitiske område.
Selv om den europæiske indflydelse ikke kun mærkes i Cortes Generales, har regeringen også muligheden for at overholde EU’s krav ved at tilpasse den nationale lovgivning via kongelige dekreter.
Faktisk godkendte Ministerrådet i 2024 i alt 20 kongelige dekreter med henblik på at indføre europæiske direktiver, langt de fleste af disse relateret til landbrugspolitik eller fiskeri, men også transport eller arbejdsvilkår.
Ud over alle disse regler skal også nævnes de 84 forordninger, der blev vedtaget af Europa i det forløbne år, og hvis anvendelse er direkte i alle medlemsstaterne.
Faktisk, i modsætning til europæiske direktiver, kræver de forordninger, der er vedtaget af EU, ikke lovgivningsprocedurer i landet for deres anvendelse, medmindre der er en konflikt med nogle af de gældende love på nationalt niveau, hvor landet i så fald skal gennemføre en ændring af den pågældende regel.
Imidlertid er det nødvendigt med en national lov for at indføre direktiverne, og landene har normalt en frist på to år til at vælge, hvordan de vil tilpasse deres lovgivning til de europæiske krav. (14. januar)