Luxembourg.- Den spanske indenrigsminister, Fernando Grande-Marlaska, forsvarede tirsdag den “obligatoriske” gensidige anerkendelse af tilbageholdelsesbeslutninger for migranter i Den Europæiske Union, over for andre medlemslande som Holland eller Frankrig, der er tilhængere af, at det skal være frivilligt.
Indenrigsministrene fra EU vil drøfte spørgsmålet i forbindelse med en debat om et forslag til en tilbageholdelsesforordning, der etablerer et fælles system for tilbageholdelse af statsborgere fra tredjelande i ulovlig situation i EU.
Ministeren forklarede i udtalelser til EFE ved sin ankomst til mødet, at denne tilbageholdelsesforordning “er et supplement til migrationspagten”, som landene forbereder, og at “den skal implementeres i hele Den Europæiske Union inden næste juni 2026”.
Han tilføjede, at man stræber efter at opnå “det, som (…) vi kunne kalde et fælles europæisk tilbageholdelsessystem, det vil sige en retsafgørelse om tilbageholdelse i et land i Den Europæiske Union, der har fuld gyldighed i et andet land i Den Europæiske Union”.
På den måde, tilføjede han, “ville et andet land konkretisere tilbageholdelsen i de tilfælde, hvor det er blevet afgjort af myndigheden, også retsligt, at der ikke er ret til at forblive i Europa”.
Et af de elementer, der diskuteres i EU, er, om denne anerkendelse skal være obligatorisk eller frivillig, med lande som Frankrig og Holland, der er tilhængere af det sidste, og Spanien, der er tilhænger af obligatoriskhed.
“Vi ville gerne have, at det er obligatorisk (…) fordi det virkelig er grundlaget for, hvad der er rummet for Retfærdighed og Frihed”, det vil sige, “at en afgørelse truffet af en myndighed i et land har samme værdi i et andet land”.
Ministeren understregede, at “vi deler værdier, vi danner et fælles retsgrundlag, som vi derefter implementerer. Det bør nødvendigvis føre til obligatoriskhed”.
Ifølge Grande-Marlaska er frivilligheden “allerede etableret for tyve år siden i tilbageholdelsesdirektivet”.
Spanien søger, at “det skal være obligatorisk inden for en fastsat tidsramme i selve forordningen. Det vil sige, at der ikke må være undtagelser, der (…) underminerer behovet for at nå obligatoriskhed i anerkendelsen af tilbageholdelsesafgørelser inden for en (…) kort periode”.
Han mente i den sammenhæng, at der kunne være “en tilpasningsperiode”, men at beslutningerne fra et land inden for en kort periode efter ikrafttrædelsen af den nye lovgivning bør være “obligatoriske i ethvert andet land i EU”.
Forslaget til forordningen inkluderer blandt andet fælles procedurer for udstedelse af tilbageholdelsesbeslutninger, klare regler vedrørende tvangsretur og strengere forpligtelser for de tilbageholdte med hensyn til samarbejde med de nationale myndigheder. (14. oktober)