es flag go to the original language article
This article has been translated by Artificial Intelligence (AI). The news agency is not responsible for the content of the translated article. The original was published by Europa Press.

“`html

Madrid – Spanien har forpligtet sig over for Den Europæiske Union med en plan for strukturel finanspolitisk tilpasning på mellemlang sigt, som indebærer at fastsætte væksten i de gennemsnitlige primære offentlige udgifter til 3% på en syvårig horisont i overensstemmelse med EU’s nye økonomiske regler.

“Dette er de udgifter, vi har en reference fremadrettet, og som vi på en gennemsigtig måde skal opfylde år for år for at være i overensstemmelse med de økonomiske regler,” forklarede den spanske minister for økonomi, handel og erhverv Carlos Cuerpo på en pressekonference efter ministerrådets møde.

Selvom tilpasningsplaner som udgangspunkt udarbejdes over fire år, kan EU’s medlemslande anmode om forlængelse af perioden for finanspolitisk tilpasning fra fire år til maksimalt syv år, hvis de gennemfører visse reformer og investeringer, der forbedrer modstandsdygtigheden og vækstpotentialet, støtter den økonomiske bæredygtighed og adresserer fælles prioriteter.

Den spanske regering har valgt at forlænge tilpasningshorisonten til syv år med en mellemlang sigtet plan, der ledsages af et program for reformer og investeringer, som omfatter finanspolitiske tiltag, grøn omstilling, digital transformation og fysisk og menneskeligt kapital.

Den spanske minister specificerede dog, at man ikke skal forveksle tilpasningsperioden, som er de syv år, hvor der skal ydes en indsats med hensyn til udgifter, med planens løbetid, som kun omfatter de første fire år.

I den strenge planperiode –fra 2025 til 2028– forventer regeringen en gennemsnitlig vækst på 3,4%, mens gennemsnittet for perioden 2025-2031 er på 3%. Konkret anslår regeringen, at væksten i de primære udgifter vil udgøre 3,7% i 2025; 3,5% i 2026; 3,2% i 2027; 3% i 2028 og 2029; 2,5% i 2030 og 2,4% i 2031.

“Som en sammenligning, hvis vi ser på perioden 2014-2018, var den sammenlignelige udvikling af disse samme udgifter, den samme variabel, i gennemsnit på 2,5% mod dette 3,4%,” forklarede den spanske økonomiansvarlige og bemærkede, at dette betyder, at Spanien kan bruge 6.000 millioner euro mere om året i forhold til den periode, hvor PP styrede.

Cuerpo understregede, at der ikke vil være nogen nedskæringer, da denne udgiftskapacitet, som Spanien vil have, vil være ledsaget af en stærk økonomisk vækst og dermed af offentlige indtægter.

Under alle omstændigheder har ministeren forsikret, at Spanien har rum i forhold til det europæiske gennemsnit af skattemæssigt pres, hvilket giver “mulighed for at gennemføre tiltag eller reformer vedrørende indtægter uden at skade væksten.”

I denne sammenhæng har ministeren bemærket, at der er en debat med Europa-Kommissionen om tiltagene forbundet med den skattemæssige reform forpligtet i den femte betaling af ‘Next Generation EU’-fondene, hvilket spænder fra forlængelsen af skatterne for el- og finanssektoren og til andre, der ikke er specificeret.

Forløbet skal sikre, at den offentlige gæld ved udgangen af tilpasningsperioden er på en plausibel nedadgående bane eller holdes på forsvarlige niveauer under 60% af BNP på mellemlang sigt, og at underskuddene ikke overstiger tærsklen på 3% af BNP og også opretholder denne adfærd på mellemlang sigt.

Ifølge den spanske regering sikrer overholdelsen af den udgiftsregel, der er angivet i deres justeringsplan, kontinuiteten af strategien for finanspolitisk ansvar. Forslagene fra regeringen placerer det offentlige underskud på en faldende bane, fra 3% af BNP i 2024 til 2,5% i 2025 og 2,1% i 2026. Ifølge de langsigtede prognoser vil underskuddet udgøre 0,8% af BNP i 2031.

Med hensyn til gælden forventer regeringen, at forholdet til BNP falder fra 102,5% i 2024 til 98,4% i 2027, 90,6% i 2031 og 76,8% i 2041. Selvom der er en nedadgående bane registreret de kommende år, specificeres det ikke i regeringens prognoser, hvornår Spanien vil opnå at reducere sin gæld under de “forsvarlige” niveauer på 60%, som Bruxelles har fastsat.

Som et forberedende skridt til denne præsentation af tilpasningsplanen har Spanien opretholdt en teknisk dialog med Europa-Kommissionen om den flerårige nettoplan for udgifter i løbet af de seneste måneder. Som udgangspunkt meddelte Bruxelles allerede et referenceforløb for de lande med en offentlig gæld over 60% af BNP, som Spanien, eller et offentligt underskud, der overstiger 3% af BNP.

Efter at have modtaget udkastene til de finanspolitiske tilpasningsplaner vil den europæiske ledelse gennemgå og offentliggøre deres evaluering inden for seks uger fra modtagelsen, med den 30. november som deadline.

Parallelt med den finanspolitiske plan, der præsenteres hvert fjerde år, vil den spanske regering være nødt til at aflevere sin årlige budgetplan, men projektet er forsinket.

Under alle omstændigheder har Europa-Kommissionen advaret Spanien om, at der er “grænser” for fleksibiliteten i de frister, som regeringer har til at præsentere deres budgetudkast for 2025, som skal supplere de strukturelle finanspolitiske planer på mellemlang sigt for at opfylde de nye økonomiske regler, der er genaktiveret efter fire år med pandemi. (15. oktober)

“`