go to the original language article
Bruxelles – Statssekretæren for Den Europæiske Union, Fernando Sampedro, har tirsdag fra Bruxelles understreget den “presserende” nødvendighed af, at Den Europæiske Union fuldender processen for at vedtage frihandelsaftalen, der er forhandlet på plads med Mercosur-landene; en “vital” aftale, som han håber kan blive underskrevet, inden året er omme, trods udsættelsen, som er blevet anmodet om af Frankrig.
“Der har aldrig været så gunstige omstændigheder, som på en så klar måde forklarer den presserende karakter og nødvendigheden af at indgå denne aftale med Mercosur,” har Sampedro erklæret over for pressen ved sin ankomst til et møde i Rådet for Almindelige Anliggender i Den Europæiske Union.
Selv om han ikke har svaret på spørgsmålet om, hvorvidt han mener, at en udsættelse af underskrivelsen kan betyde enden for selve aftalen, sådan som det antydes fra Sydkeglen, har statssekretæren insisteret på, at dens vedtagelse under alle omstændigheder skal være en “prioritet” for den europæiske blok.
“I denne internationale kontekst er det en prioritet for Den Europæiske Union som helhed at få lukket denne aftale, og det er vitalt. Så vi håber, at det bliver sådan,” har han understreget.
Tidsplan for at lukke aftalen
Europa-Kommissionen selv advarede mandag via en talsmand om, at underskrivelsen af aftalen med Mercosur er “vital”, og udtrykte tillid til, at den kan underskrives, inden året er omme. Brasilien, som lørdag er vært for et Mercosur-topmøde, arbejder ud fra hypotesen om, at parterne kan underskrive teksten samme lørdag ved en ceremoni i udkanten af topmødet.
Men denne tidsplan afhænger af, at de udestående skridt for dens vedtagelse bliver gennemført i Rådet (regeringerne), hvilket omfatter en afstemning, der kræver kvalificeret flertal blandt de 27 for at kunne gå videre.
Med regeringers godkendelse kunne aftalen træde i kraft midlertidigt allerede i begyndelsen af 2026, uden at afvente den nødvendige udtalelse fra Europa-Parlamentet til den endelige ratifikation, som vil tage længere tid.
Det roterende EU-formandskab, som dette halvår varetages af Danmark, fastholder målet om at forelægge denne afstemning for EU-ambassadørerne allerede i denne uge, men det afhænger først af, at de værn, som Europa-Kommissionen har tilbudt for at kompensere de potentielt mest sårbare landmænd, overlever en anden afstemning, tirsdag i plenarforsamlingen i Europa-Parlamentet, for at det skal være muligt også formelt at godkende denne støtte fra de 27.
Hvis dette første skridt overvindes, vil medlemsstaterne og Europa-Parlamentet kunne give endeligt grønt lys til disse værn dagen efter, hvilket vil bane vejen for, at ambassadørerne fra de 27 kan vedtage beslutningen, der gør det muligt for formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, ledsaget af formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, at rejse til Brasilien og underskrive aftalen ved en ceremoni lørdag i udkanten af Mercosur-topmødet.
Frankrigs afvisning
Frankrig, som traditionelt har været stærkt imod handelsaftalen af frygt for dens indvirkning på landbrugssektoren og i de senere år også har krævet større krav til Mercosur i kampen mod skovrydning og klimaforandringer, har i weekenden gentaget, at man mener, at der fortsat ikke er “opfyldt betingelserne” for, at EU kan give grønt lys, og har krævet en ny udsættelse.
Den franske modstand står i skarp kontrast til andre lande som Tyskland og Spanien, der fastholder, at aftalen er en “kritisk” mulighed for den europæiske økonomi og afgørende i de nye multilaterale magtbalancer; mens man fra Sydkeglen advarer om, at hvis denne mulighed forpasses, vil man ikke vente længere og vil søge tilsvarende aftaler med andre store økonomier i verden.
“Frankrig beder om, at tidsfristerne udsættes for at kunne fortsætte arbejdet med at opnå legitime beskyttelsesforanstaltninger for vores europæiske landbrug,” advarede den franske premierminister, Sebastien Lecornu, i en officiel erklæring, der blev meddelt søndag.
Alt i alt kan regeringen under Emmanuel Macron ikke på egen hånd standse vedtagelsen af aftalen, som udelukkende afhænger af et kvalificeret flertal blandt partnerne (mindst 15 lande, der tilsammen udgør 65 % af EU’s befolkning), og indtil nu har den ikke formået at samle tilstrækkelige forbehold til at skabe et blokerende mindretal, på trods af forbeholdene fra Polen og Italien og tvivlen hos andre som Østrig eller Belgiens forpligtelse til at undlade at stemme på grund af manglende intern enighed om landets position.
Under disse omstændigheder kan regeringen under Giorgia Meloni blive afgørende for at vippe balancen fra kvalificeret flertal til blokerende mindretal, og omvendt, men selv om Rom for nogle måneder siden gav signaler om at acceptere de værn, der ligger på bordet, dukker tvivlen op igen i lyset af protesterne i landbruget, og i Bruxelles er der fortsat usikkerhed om, hvad dens position vil være, hvis afstemningen endelig finder sted i denne uge, selv om diplomatiske kilder peger på konstante forhandlinger på alle niveauer for at løse de sidste krav fra den anden side af Alperne.
Alt dette sker i en kompleks uge for Den Europæiske Union, med en storstilet demonstration fra landbrugssektoren i alle blokens lande, der er indkaldt til næste torsdag i Bruxelles for at protestere mod de annoncerede nedskæringer i den fælles landbrugspolitik (CAP) i det næste budget efter 2027. Samme torsdag mødes desuden EU’s stats- og regeringschefer til deres traditionelle decembertopmøde i samme europæiske hovedstad med Ukraine og EU-budgettet som nøglepunkter på dagsordenen. (16. december)