Spanierne, mindre bekymrede over sikkerhed og forsvar end det europæiske gennemsnit

Bruxelles – Spanierne er mindre bekymrede for sikkerhed og forsvar end det europæiske gennemsnit, da 36% af europæerne mener, at EU skal fokusere på disse emner, mens tallet i Spanien er 20%, ifølge vinterens Eurobarometer.

Midt i debatten om europæisk sikkerhed og forsvar afslører den europæiske undersøgelse, at i forhold til resten af EU er borgerne i Spanien mere tilbøjelige til at ønske, at blokken spiller en større rolle i borgernes sikkerhed, nemlig 72%. Desuden er ønsket om, at EU står samlet i krisetider, også større end blokken, nemlig 93%.

Ligeledes ønsker 85%, at EU får flere midler til at handle i nuværende kriser, også over de 76% i Europa i gennemsnit. Til gengæld er spanierne mindre bekymrede for sikkerhed og forsvar, og mens 36% af europæerne mener, at EU bør fokusere på disse emner, er tallet i Spanien kun 20%.

Faldet i interesse for klimaspørgsmål afspejler sig på samme måde i Spanien og resten af den europæiske blok. Af det samlede antal adspurgte mener 18%, at EU bør fokusere på klimarelaterede spørgsmål i fremtiden, mens 14% af spanierne ser det sådan. Faldet i forhold til det tidligere Eurobarometer er på 13 point i Spanien og 6 point i det europæiske gennemsnit.

Eurobarometeret viser dog en forpligtelse til enhed. 89% af europæerne kræver, at EU-medlemslandene samles mere i forhold til de nuværende globale udfordringer, og 76% mener, at der skal tilføres flere midler.

Undersøgelsen, hvor mere end 26.000 mennesker deltog, viser, at sikkerhed og forsvar er en prioritet for EU. Det afslører præcis, at 36% af europæerne anser dette område som en prioritet for, at EU kan styrkes i fremtiden, efterfulgt af konkurrenceevne og økonomi, 32%, og energi, 27%, som næste områder.

Eurobarometeret påpeger, at spørgsmålet om sikkerhed er mest nævnt i landene i det nordlige og østlige kontinent, som Litauen, Polen eller Tyskland, mens medlemslandene i syd, som Italien, Portugal og Grækenland, peger på økonomien. Spanien, Malta og Cypern mener, at EU bør fokusere på uddannelse og forskning.

Således forsvarer europæerne en større EU-rolle i forhold til de globale kriser og sikkerhedsrisici. To tredjedele af de adspurgte, 66%, mener, at EU’s fremtidige rolle bør være vigtigere for at beskytte borgerne mod de globale kriser og sikkerhedsrisici, selvom der er store forskelle inden for EU, hvor Polen, Rumænien og Tjekkiet ligger under 50%.

Under alle omstændigheder kræver et overvældende flertal, nemlig 89%, mere enhed blandt medlemslandene i forhold til kriser – kun i Tjekkiet og Rumænien falder tallet under 80% – mens 76% går ind for, at EU får flere midler til at håndtere de globale udfordringer, et spørgsmål der har bred støtte i lande som Finland, Cypern eller Malta og mindre opbakning i Slovenien og Slovakiet.

På den anden side viser den demografiske stikprøve en rekordhøj positiv opfattelse af EU i medlemslandene, da 74% af borgerne siger, at deres land har haft fordel af at slutte sig til blokken.

Dette er det højeste tal siden 1983, da Eurobarometeret begyndte at stille dette spørgsmål i deres undersøgelser. Tallet konsoliderer EU’s opadgående linje i selve medlemslandene, da for et årti siden, i 2015, udtrykte 60% af de adspurgte den positive virkning af EU i deres medlemslande, og siden slutningen af 2020 har der altid været en tal på mindst 70%.

I tilfældet med Spanien mener 76% af de adspurgte, at landet har haft fordel af at gå ind i EU, lidt over det europæiske gennemsnit, og i kontrast til Italien, Letland, Østrig, Tjekkiet, Grækenland, Frankrig og Bulgarien, hvor færre end 70% af de adspurgte mener, at tiltrædelsen til EU har haft gavnlige virkninger for deres land. (25. marts)