go to the original language article
Europa-Kommissionen planlægger i øjeblikket et europæisk udbud på AI-gigafabrikker; her vil også virksomheder uden for Den Europæiske Union kunne deltage – sagde viceminister for digitalisering til det Polske Presseagentur Dariusz Standerski. Han understregede, at Polen ikke lægger våbnene i sagen om den baltiske gigafabrik, men Estland og Letland har trukket sig fra projektet.
I februar i år meddelte formanden for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen, at en EU-fond vil finansiere fem gigafabrikker for kunstig intelligens i Den Europæiske Union, som skal designes med henblik på at implementere meget store modeller og AI-applikationer i et hidtil uset omfang. Opførelsen af gigafabrikkerne afhænger af de regler, som Europa-Kommissionen i øjeblikket arbejder på. Polen har som leder sammen med Litauen, Letland og Estland samt virksomheder og videnskabelige institutioner fra disse lande i juni oprettet konsortiet Baltic AI GigaFactory. Ansøgningen om den baltiske gigafabrik blev i juli godkendt af Europa-Kommissionen, og i november tilsluttede Tjekkiet sig konsortiet.
– Arbejdet med reglerne i Europa-Kommissionen fortsætter stadig, men principperne for opbygning af gigafabrikker vil helt sikkert ændre sig, fordi Kommissionen har besluttet at ændre sit perspektiv og trække sig tilbage fra de oprindelige aftaler – oplyste viceminister for digitalisering Dariusz Standerski i et interview med det Polske Presseagentur (PAP). Som han påpegede, forudsatte reglerne, der blev udarbejdet i begyndelsen af indeværende år, en konkurrence, hvor medlemsstaterne sammen med konsortier, det vil sige interesserede erhvervs- og forskningsorganisationer, skulle deltage. I øjeblikket planlægger Kommissionen dog et europæisk udbud.
– Det vil sige, på samme måde som Den Europæiske Union køber kontorartikler, vil den også købe gigafabrikker for kunstig intelligens. Det betyder, at efter offentliggørelsen af udbuddet vil det udelukkende være virksomheder, der melder sig til at bygge gigafabrikkerne, som vil blive vurderet efter på forhånd fastsatte regler. Til sidst vil der blive offentliggjort en resultatliste, hvilket er standard i udbud, der også organiseres i Polen. Til udbuddet vil der også kunne melde sig konsortier af flere virksomheder til at bygge én gigafabrik i et givent land – forklarede viceministeren.
På spørgsmålet om, hvad det betyder for projektet med den baltiske gigafabrik, oplyste Standerski, at digitaliseringsministeriet ikke lægger våbnene. – Vi vil fortsat støtte ikke kun konsortiet for den baltiske gigafabrik, men alle virksomheder, der ønsker at melde sig til det europæiske udbud. Jeg har aftalt et møde med erhvervsfolk fra konsortiet samt med repræsentanter for de lokaliteter i Polen, der har meldt sig til projektet. Gigafabrikkens projektkontor ved Ministeriet for Digitalisering fungerer fortsat. Vi afslutter intet her, vi vil deltage i denne proces – forsikrede viceministeren.
Han tilføjede, at Tjekkiet og Litauen fortsat ønsker at deltage i projektet sammen med Polen. Estland og Letland søger derimod i øjeblikket „andre muligheder”.
– Vi har udført et meget stort arbejde, som jeg er enormt taknemmelig for. Forholdet mellem de baltiske lande, Polen og Tjekkiet er blevet meget tættere, også gennem etablering af kontakter med virksomheder. I øjeblikket er der i konsortiet (den baltiske gigafabrik – PAP) allerede over 270 virksomheder fra forskellige lande, og de er begyndt at tale sammen, mødes og samarbejde. Så det er en konkret værdi – sagde Standerski.
Som han påpegede, bør medlemsstaterne i henhold til det seneste forslag fra Europa-Kommissionen „lægge penge på bordet på forhånd” til gigafabrikken i deres land, allerede inden udbuddet begynder. – Foreløbig har vi sådanne oplysninger, at det skal være 17,5 procent af det maksimale beløb, der kan afsættes til en gigafabrik. Men hvilke konkrete beregninger Europa-Kommissionen vil foretage – det ved vi ikke. Der er stadig meget, vi ikke ved. Samtidig er der en forventning om, at medlemsstaterne på forhånd garanterer, at de har midlerne – påpegede viceministeren for digitalisering.
På spørgsmålet om, hvorvidt sådanne regler favoriserer de rigeste lande i Den Europæiske Union, kommenterede Standerski, at „det bestemt er at tage den nemme vej”, som de europæiske lande „ikke fortjener”.
På spørgsmålet om, hvorvidt globale big tech-virksomheder vil blive tilladt at deltage i det europæiske udbud på gigafabrikker, svarede viceministeren, at ministeriet „ikke finder nogen undtagelse for virksomheder uden for Den Europæiske Union i det nuværende forslag til regler fra Europa-Kommissionen”.
PAP’s samtalepartner sagde, at han „ikke vil foregribe”, om big techs lobbyarbejde kunne have haft indflydelse på Europa-Kommissionens beslutning, fordi han „ikke har taget nogen på fersk gerning”. – Men det er bestemt en begrænsning af den modige vision, som Europa-Kommissionen stadig havde i begyndelsen af dette år. En vision, som jeg vurderede som banebrydende, for efter min mening var det en plan for en helt ny åbning inden for investeringer i Den Europæiske Union. Jeg modtog med sorg, at Kommissionen begrænser sine planer, for efter min mening er det til skade for Den Europæiske Unions videre udvikling – sagde han.
Han oplyste, at Polen fortsat vil gå ind for at oprette gigafabrikker inden for rammerne af europæiske konsortier. – Vi vil også invitere andre lande til at støtte denne holdning. Men det er Europa-Kommissionen, der har den lovgivende initiativret, og det er dens fordel i forhold til andre institutioner – bemærkede han.
Med henvisning til de chancer, det polske projekt vil have efter ændringen af reglerne, vurderede viceministeren, at „opgaven nu er meget vanskeligere”, men – som han forsikrede – vil Ministeriet for Digitalisering „gøre alt for, at tilbuddet fra Polen bliver så godt som muligt”. – Jeg vil minde om, at man ikke gav os de store chancer for en fabrik for kunstig intelligens, og vi bygger to. Det er derfor ikke den første udfordring, vi står over for – opsummerede han.
Standerski oplyste, at der i begyndelsen af januar er planlagt et møde med repræsentanter for Finansministeriet om budgettet til gigafabrikken. De officielle regler fra Europa-Kommissionen om gigafabrikker skal derimod offentliggøres i anden halvdel af januar.
Af de oplysninger, som viceministeren for digitalisering har givet, fremgår det, at Polens bidrag til den baltiske gigafabrik i det oprindelige projekt skulle udgøre omkring 550 mio. euro, men ikke på én gang, men i et længere tidsperspektiv – fra 2027 til 2031.
Europa-Kommissionen tillod to store lokaliteter og et ikke nærmere angivet antal mindre „antenner”. Ministeriet for Digitalisering overvejede derimod at oprette det første center i en af fem lokaliteter i Polen: i Poznań (hovedansøger er selskabet Beyond.pl), i Wrocław (Politechnika Wrocławska), i Warszawa (Interdyscyplinarne Centrum Modelowania Matematycznego i Komputerowego Uniwersytetu Warszawskiego), i Kraków (Nowa Huta Przyszłości SA) og i Skawina (en by i voivodskabet Małopolskie, hovedansøger er selskabet Polcom). Disse lokaliteter blev udvalgt blandt 10 ansøgninger på grundlag af en analyse af blandt andet tilgængeligheden af teknisk infrastruktur på grunden og adgangen til elnettet med en effekt på mindst 25 MW.
– Vi så også på adgangen til hård infrastruktur som lufthavn og brandveje. Vi lagde også vægt på certifikater, for eksempel når det gælder energieffektivitet, fysisk sikring, fiberforbindelser og så videre. Ud af 10 lokaliteter havde 5 allerede opfyldt over halvdelen af de krævede parametre – sagde Standerski. Efter at ansøgningen om den baltiske gigafabrik var blevet godkendt af Europa-Kommissionen, skulle ministeriet sætte gang i en formel konkurrence om valget af den første lokalitet.
Standerski forholdt sig også til beboernes bekymringer om støj, udstødning samt højt vand- og energiforbrug fra datacentre planlagt af private virksomheder, blandt andet i kommunen Michałowice i voivodskabet Mazowieckie. Han forsikrede, at „ved valget af lokaliteter til projekter som gigafabrikken har man forsøgt at vælge områder, der ligger langt fra befolkningskoncentrationer, industriområder eller steder, hvor en sådan infrastruktur allerede findes og kan udbygges”.
– De endelige beslutninger om byggetilladelser og vurdering af miljøpåvirkningen på et konkret sted, for eksempel beskyttelse af floder, tilkommer lokale myndigheder som starosta eller voivod. Hvis der opstår en eller anden form for protest fra beboerne, og den kompetente myndighed fastslår, at man ikke kan bygge en gigafabrik på det pågældende område, vil Ministeriet for Digitalisering tilpasse sig en sådan beslutning – forsikrede Standerski.
I februar i år meddelte formanden for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen, at EU-fonden InvestAI med et budget på 20 mia. euro vil finansiere fem gigafabrikker for kunstig intelligens i Den Europæiske Union. I juni i år sendte 16 medlemsstater, herunder Polen, 76 foreløbige ansøgninger i denne sag. Oprindeligt skulle Europa-Kommissionen invitere landene til at indsende officielle ansøgninger i slutningen af 2025.
Ifølge ansøgningen om Baltic AI GigaFactory skulle investeringen koste 3 mia. euro, det vil sige omkring 12,7 mia. zł. 65 procent af dette beløb skulle komme fra den private sektor, og 35 procent fra den offentlige sektor, hvoraf halvdelen (17,5 procent) skulle sikres af Polen, Litauen, Letland og Estland, og den anden halvdel (17,5 procent) af Europa-Kommissionen.
Europa-Kommissionen har på sin hjemmeside påpeget, at fabrikker for kunstig intelligens er dynamiske økosystemer, der understøtter innovation, samarbejde og udvikling inden for AI. I Den Europæiske Union skal der oprettes 13 af dem. I Polen opføres den første AI-fabrik i Akademickie Centrum Komputerowe Cyfronet AGH i Kraków (Gaia AI Factory), og den anden med navnet Piast-AI skal opføres i Poznań. (30.12.2025)