Stockholm – Den svenske inflationen i juli steg til 1,7 procent ifølge målingen KPIF, ifølge Statistiske centralbyrån (SCB). Og det var en anelse højere end økonomernes gennemsnitsprognose på 1,6 procent.
Men billedet er alligevel entydigt, ifølge Nordeas chefanalytiker Susanne Spector. Det bliver en rentenedsættelse fra Riksbanken næste uge med 0,25 procentpoint til 3,50 procent. Den er “pengeskabssikker”.
“Alt andet ville være en enorm overraskelse”, siger hun, fordi den svenske centralbank Riksbanken har et inflationsmål på 2,0.
Den svenske styrerente ligger på 3,75 procent. Riksbanken sænkede styrerenten sidst i maj, hvilket var første gang i otte år.
I juni lå KPIF-inflationen på 1,3 procent. KPIF-inflationen, som Riksbanken bruger i sit inflationsmål, er et underliggende mål for inflationen, hvor effekterne af boligrenter er trukket fra.
Inflationen i eurozonen steg til 2,6 procent i juli, ifølge foreløbige beregninger fra statistikbureauet Eurostat, som kom den 31. juli. Denne stigning forventes igen at få den europæiske centralbank ECB til at tøve med en ny rentenedsættelse i september.
(14. august)