go to the original language article
Stockholm – Et af hovednumrene ved klimatopmødet COP29 i Aserbajdsjan er at enes om et nyt mål for, hvor meget donorlandene skal bidrage med per år fra 2025 – og Sveriges chef-forhandler Mattias Frumerie tror, at det bliver hårdt. Sidst en sådan beslutning blev truffet, var i 2009.
“Der er et forslag på bordet på 1.400 milliarder dollars per år. Det mener vi ikke fra Sverige og EU er realistisk. Men vi har et gulv på 100 milliarder, så et sted derimellem vil det lande. Men det kan blive rodet, da det handler om penge,” siger Mattias Frumerie.
Et andet stort spørgsmål er, hvem der skal betale?
“Vi ser gerne, at flere lande er med til at betale, som Kina og Gulfstaterne. Kruxet for dem er ikke pengene, men at de ikke rapporterer deres finansiering på samme måde som andre donorlande. Årsagen er, at de ikke vil regnes som en del af gruppen, der inden for Parisaftalen kategoriseres som udviklede lande,” siger Frumerie.
Hvis de skulle kategoriseres som udviklede lande, er deres frygt, at de skulle stramme deres klimaarbejde og reducere udledningerne mere.
“Men jeg er positiv over, at vi kan finde en formulering i teksten, der gør, at de kan bidrage mere uden at føle sig fanget.”
(11. november)