Ved at kommentere resultaterne af EU-topmødet i Bruxelles sagde premierminister Donald Tusk fredag, at selv om EU’s ledere ikke formåede direkte at tage de indefrosne russiske aktiver i brug til finansiering af Ukraine, vil EU-lånet til dette formål alligevel blive tilbagebetalt af Kyiv med russiske penge.
Premierministeren understregede, at takket være den aftale, som EU’s ledere har indgået, vil Ukraine modtage 90 mia. euro, hvilket vil gøre det muligt for landet at indlede forhandlinger med Rusland om fred eller våbenhvile med “stærke argumenter”.
Pengene til finansiering af Ukraine i 2026 og 2027 vil ganske vist ikke – som en del af medlemslandene oprindeligt havde håbet – komme fra de såkaldte reparationslån med brug af indefrosne russiske aktiver, men fra et lån fra EU-budgettet. Som premierminister Tusk sagde, er der tale om midler fra Den Europæiske Unions fleksible budgetreserve, den såkaldte headroom. Premierministeren understregede, at dette lån skulle tilbagebetales af Ukraine med russiske krigserstatninger, som Kyiv vil modtage efter krigens afslutning. Hvis Moskva ikke vil betale erstatninger, skal netop de indefrosne russiske aktiver bruges til, at Ukraine kan tilbagebetale lånet.
Premierministeren understregede, at de russiske aktiver under alle omstændigheder vil blive anvendt, blot som sikkerhed for lånet. – Det vil sige, vi får disse penge tilbage fra Ukraine, og Ukraine vil tilbagebetale lånet til Den Europæiske Union, når det modtager erstatninger finansieret af de indefrosne russiske aktiver – forklarede Tusk.
Premierministeren understregede, at dette er en beslutning, som ikke vil medføre finansielle konsekvenser for medlemslandene, fordi denne reserve allerede findes i EU-budgettet. – For nu at sige det på vores måde: Polen kommer ikke til at betale ekstra til dette projekt – forsikrede han.
Tusk bemærkede, at selv om Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet blev nævnt som lande, der vil blive undtaget fra lånet, fordi det kun var på den måde, man kunne overtale dem til at støtte en aftale, der krævede enstemmighed, vil de alligevel de facto tilslutte sig det i samme omfang som ethvert andet medlemsland. – Lånet kommer fra en reserve, der for længst er fastlagt og finansieret af alle medlemslande. Uanset hvor meget tjekkerne, ungarerne og slovakkerne gik op i, at der skulle være en formulering, der viste, at de ikke havde noget med det at gøre, er deres deltagelse i praksis den samme som de andres – vurderede premierministeren.
Tusk indrømmede, at det især var Belgien, hvor den største del af Ruslands aktiver er deponeret – og hvis premierminister Bart de Wever var “den vigtigste bremseklods” – der modsatte sig, at Den Europæiske Union direkte greb ud efter de russiske penge. – Vi har opnået en løsning, som gjorde en del af argumenterne fra lande som Belgien ugyldige og samtidig gav dem en følelse af sikkerhed for, at de ikke vil blive udsat for finansielle og juridiske konsekvenser ved at tage de russiske aktiver i brug – sagde Tusk.
Under torsdagens topmøde i Bruxelles drøftede EU’s ledere, hvordan Ukraine kan finansieres i årene 2026-27. Ifølge skøn fra Europa-Kommissionen og Den Internationale Valutafond er der brug for 137 mia. euro til dette formål, hvoraf to tredjedele er EU forpligtet til at dække. Europa-Kommissionen foreslog to løsninger: et EU-lån og brugen af de såkaldte reparationslån, garanteret af de indefrosne russiske aktiver, hvilket Belgien fra starten var den mest højlydte modstander af. (19.12.2025)
go to the original language article
