go to the original language article
BRUXELLES – Det kroatiske bruttonationalprodukt (BNP) vil være otte procent højere i slutningen af 2030, end det ville have været uden hjælp fra de europæiske fonde, derfor går Zagreb ind for en fortsættelse af EU’s stærke samhørighedspolitik, erklærede minister for regional udvikling og EU’s fonde Šime Erlić torsdag i Bruxelles.
“Samhørighedspolitikken er en nøglepolitik for finansiering af projekter i Kroatien, der realiseres fra de europæiske fonde, og derfor har vi udtrykt vores stærke standpunkt om, at vi ønsker at bevare en stærk samhørighedspolitik også i fremtiden efter 2027,” erklærede Erlić efter mødet i EU-rådet, hvor ministre fra medlemsstaterne med ansvar for samhørighed deltog.
Hovedtemaet for mødet var samhørighedspolitikken efter 2027, det vil sige efter udløbet af den nuværende syvårige programperiode.
“Efter 2027 ønsker vi, at samhørighedspolitikken forbliver lige så vigtig, så vi kan fortsætte med at bruge EU-fondene, som er den primære drivkraft for udviklingen af Kroatien,” understregede ministeren, og tilføjede, at disse midler hjælper landet med hurtigt at indhente de mere udviklede.
Erlić sagde, at ifølge Kommissionens rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed, vil det kroatiske BNP i slutningen af dette årti være 8 procent højere, end det ville have været uden samhørighedsmidlerne.
Kommissionen overvejer for det næste syvårige budget i perioden 2028 til 2034 ideen om, at anvendelsen af samhørighedsmidler skal betinges af gennemførelsen af reformer og investeringer, på lignende måde som midlerne fra genopretnings- og modstandsdygtighedsmekanismen godkendes. I øjeblikket godkendes samhørighedsmidlerne ud fra opfyldelsen af forudbestemte kriterier, mens midlerne fra pandemiens genopretningsfond tildeles, efter at reformer og centrale etaper i de nationale planer for medlemsstaterne er gennemført.
En sådan reform vil kræve enighed mellem alle medlemsstaterne, og mange af dem er bekymrede for, at dette kan føre til centralisering af forvaltningen af de europæiske midler, eller til en reduktion af den rolle, lokale og regionale myndigheder spiller i beslutningerne om anvendelsen af disse midler.
Minister Erlić fremhæver positive erfaringer med brugen af midler fra genopretnings- og modstandsdygtighedsmekanismen, især hurtigere gennemførelse af reformer og tilhørende investeringer, og at dette bør bevares i den fremtidige samhørighedspolitik.
Han tilføjede, at samtidig skal alle interessenter på lokalt og regionalt plan fortsat inddrages i planlægningen og gennemførelsen af planerne for anvendelsen af de europæiske fonde. (28. november 2024.)