Undersøgelse: Over 60 procent af borgerne i Nordmakedonien støtter EU-tiltrædelse

Skopje – Borgernes støtte til at tilslutte sig Den Europæiske Union forbliver på 62 procent. De yngste og ældste respondenter er mest tilbageholdende, og blandt dem er der konstateret større ubeslutsomhed. Opfattelsen af USA’s indflydelse falder betydeligt blandt vores borgere – med 20 procent sammenlignet med sidste år, viser resultaterne af analysen af den offentlige mening om den makedonske proces med tiltrædelse af Den Europæiske Union i 2024 baseret på en undersøgelse fra oktober til december sidste år.

Ved præsentationen af analysen, organiseret af Instituttet for demokrati “Societas Civilis” – Skopje (IDSCS) og Konrad Adenauer-stiftelsen, sagde EU’s ambassadør i landet, Mihalis Rokas, at der er et ubønhørligt ønske hos Den Europæiske Union om at hjælpe i EU-integrationsprocessen i Nordmakedonien. – Vi er her for at hjælpe med at gennemføre de nødvendige reformer i landet så hurtigt som muligt, så borgerne kan se, hvilke fordele der er i realtid fra disse reformer, sagde Rokas.

Han understregede, at undersøgelsen viser, at det er nødvendigt nøje at gennemgå disse fund og se, hvor vi kan foretage visse forbedringer.

– På den ene side skal der sættes fokus på at fremskynde og hurtigst muligt gennemføre de nødvendige reformer, så borgerne selv kan se, hvilke fordele der er i realtid fra reformerne, og på den anden side skal der politisk tages hånd om de større udfordringer, der finder sted i Europa, understregede Rokas. 

Resultaterne af undersøgelsen viser, at EU opfattes som den største økonomiske partner, donor og allieret af landet, og opfattelsen blandt borgerne vokser, at EU har en væsentlig indflydelse som ekstern faktor. Adspurgt om prioriteringerne i udenrigspolitikken, satte borgerne tiltrædelsen til EU som den første prioritet, de gerne vil se fra regeringen.

Før præsentationen af undersøgelsesresultaterne meddelte Marko Trosanovski, formand for IDSCS, at blandt de unge er der konstateret “åbenhed for positive holdninger til Kina”, og blandt de ældste – til Rusland.

– Vi kan konstatere, at flertallet af borgerne stadig støtter Unionen, og den forbliver den mest ønskede partner. Det interessante er, at de yngste og ældste respondenter er de mest tilbageholdende med støtte til Den Europæiske Union, hos dem ser vi større ubeslutsomhed, og åbenhed for positive holdninger til Kina blandt de unge, og Rusland blandt den ældste generation. Det er ikke en markant procentdel, men det er stadig værd at konstatere, at det eksisterer, udtalte Trosanovski.

Han præciserede, at tiltrædelsen til Unionen forbliver en prioritet blandt de unge, men at procentdelen af samarbejde med Kina og Rusland “er lidt højere i forhold til de andre alderskategorier”. Det betyder ikke, sagde han, at der er en “drejning mod Kina”, fordi spørgsmålet om Kina blev stillet for første gang i årets undersøgelse, og der er ingen sammenlignelige tendenser som tidligere og ingen dybdegående analyse af årsagerne. (17. februar)