go to the original language article
Europa skal hurtigst muligt og hurtigt genoprustes for at have en “pålidelig afskrækkelse” mekanisme inden 2030, sagde formanden for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen.
I en tale i København skitserede Kommissionens formand de fire hovedprioriteter i den længe ventede Hvidbog om europæisk forsvar, som Kommissionen vil præsentere, og behovet for Europas genoprustning inden 2030 – en plan Kommissionen kalder “Rediness 2030” (Readiness 2030). “Inden 2030 skal Europa have en stærk europæisk forsvarsposition. ‘Rediness 2030’ betyder at vi genoprustes og udvikler vores kapaciteter for at have en pålidelig afskrækkelse,” sagde von der Leyen.
Den første prioritet – som er den vigtigste – er øget forsvarsudgifter. “Medlemsstaternes forsvarsudgifter er steget med over 31 % siden 2021. Dette er godt – men ikke nok, da det er meget lavere end de tilsvarende udgifter i USA, Rusland og Kina,” sagde von der Leyen. Kommissionen præsenterede for to uger siden en plan for mobilisering af investeringer på 800 mia. euro i det europæiske forsvar. Dette inkluderer et nyt instrument – kaldet “SAFE” – som hurtigt kan give medlemsstaterne lån på op til 150 mia. euro til investeringer i forsvar. Samtidig foreslår Kommissionen at aktivere den såkaldte “Nationale Escape-klausul” for at give medlemsstaterne større fleksibilitet til at bruge mere på forsvar uden at bryde de finanspolitiske regler, der sætter grænsen for underskud ved 3 % af BNP. Dette har potentiale til at mobilisere yderligere forsvarsudgifter på op til 1,5 % af BNP, eller omkring 650 mia. euro over de næste fire år. Samtidig arbejder Kommissionen på at skaffe privat finansiering – enten fra EIB eller fra kapitalmarkederne.
Den anden prioritet er “at købe mere europæisk”. Ifølge von der Leyen “skal vi lukke hullerne i vores kapaciteter på en europæisk måde” inden 2030, og dette betyder “storskala, paneuropæisk samarbejde” for at håndtere mangler inden for prioriterede områder som militær mobilitet, investeringer i luft- og missilforsvar, artillerisystemer, ammunition og missiler, droner, brug af militær kunstig intelligens eller kvantecomputere. “Omkostningerne og kompleksiteten af storskala projekter overstiger langt kapaciteten i hver medlemsstat,” sagde Kommissionens formand, og fremhævede derfor at fælles indkøb skal styrkes.
Den tredje og “mest strategiske” prioritet for det europæiske forsvar er Ukraine. Som Kommissionsformanden sagde, “skal vi gøre Ukraine stærk nok – som en ‘stål pindsvin’ – så det er svært for en potentiel angriber.” EU har allerede investeret omkring 50 mia. euro i militær støtte og har trænet mere end 73.000 ukrainske soldater, mens støtten til Ukraines medlemskab i EU fortsat er stærk. Von der Leyen annoncerede også, at der vil blive oprettet en fælles Task Force med Ukraine, som vil koordinere den militære støtte fra EU og medlemsstaterne.
Den fjerde prioritet angår styrkelsen af Europas forsvarsindustrielle base. I dag går størstedelen af forsvarsinvesteringerne uden for Europa, og denne tendens skal ændres, startende med investeringer i Europa, sagde von der Leyen. Dog anerkendte hun, at Europas forsvarsindustrielle base stadig har strukturelle svagheder: den er endnu ikke i stand til at producere forsvarssystemer og udstyr i de mængder og hastigheder, som medlemsstaterne har brug for, og den er fortsat alt for fragmenteret med dominerende nationale aktører, der forsyner hjemmemarkederne. Ifølge Kommissionen har virksomhederne brug for en stabil strøm af flerårige ordrer for at kunne styre deres investeringer. Til dette formål “vil vi oprette en Europæisk Militær Salgs Mekanisme,” sagde von der Leyen.
Endelig nævnte Kommissionens formand, at “vi er fuldt ud forpligtet til at samarbejde med NATO og USA. Vores sikkerhed er udelelig. Det er derfor, vi arbejder på at åbne nye veje for sikkerhed med Storbritannien og andre partnere i Europa, i vores nabolag eller inden for G7. Fra Canada til Norge. Og endda så langt væk som Indien og andre dele af Asien.” (18/3/2025)