Have the article read by OpenAI (Beta). Please note that AI translations may take some time to process.Efter tre års krig i Ukraine er tallene nedslående set med europæiske og ukrainske briller.
Siden Ruslands invasion har EU-landene samlet set brugt flere penge på at købe fossile brændstoffer som olie, kul og gas i Rusland, end man har brugt på økonomisk støtte til Ukraine.
“Det holder naturligvis ikke. Vi er indirekte med til at fylde Putins krigskasse”, siger EU-kommissær for energi og boliger Dan Jørgensen.
Situationen understreger, at EU skal gøre mere for at blive fri af russisk energi, siger den danske EU-kommissær i et interview med det europæiske samarbejde mellem nyhedsbureauer, European Newsroom, som Ritzau er en del af.
“På den ene side kan man sige, at vi har leveret en del, og vi har haft en vis succes. Vi er gået fra, at 45 procent af vores gas i 2022 kom fra Rusland til, at det nu er 13 procent, der kommer fra Rusland.
På den anden side så har vi i den periode i Europa brugt flere penge på at købe russiske fossile brændstoffer og energi, end vi har givet Ukraine i hjælp og tilskud”, siger Dan Jørgensen.
Den uafhængige forskningsorganisation Centre for Research on Energy and Clean Air (Crea) har regnet sig frem til, at EU’s 27 medlemslande samlet set har købt russiske fossile brændstoffer, herunder olie, kul og gas, for mere end 205 milliarder euro siden Ruslands invasion den 24. februar 2022.
Ifølge EU-Kommissionens seneste tal har EU i samme periode samlet set støttet Ukraine med 138,2 milliarder euro. Heraf kommer 1,5 milliarder euro ifølge EU-Kommissionen fra indtægterne fra russiske aktiver, der er blevet beslaglagt.
Det svarer i danske kroner til, at EU-landene har købt russisk energi for omkring 1527 milliarder kroner.
Omvendt har EU “kun” givet Ukraine økonomisk støtte for omkring 1030 milliarder kroner.
Det er især Frankrig, Ungarn, Belgien, Slovakiet og Tjekkiet, der fortsat importerer russisk energi, viser tallene fra Crea. En del af den russiske energi importeret til Frankrig bliver dog ifølge Crea sendt videre til Tyskland.
Dan Jørgensen har sin egen måde at gøre det europæiske energiindkøb i Rusland under krigen op på:
“Sagt på en anden måde: Vi har brugt et beløb, der svarer til at købe 2.400 nye F-35 kampfly”, siger Dan Jørgensen.
Den danske EU-kommissær havde varslet en køreplan for at gøre EU fri af russisk energi, inden for de første 100 dage efter at den nye EU-Kommission trådte til 1. december.
Det er dog ikke lykkedes. Planen er nu blevet udskudt to gange, men den er på vej inden for “nogle uger”, siger Dan Jørgensen
Spørgsmål: Du siger, at vi indirekte er med til at fylde Putins krigskasse. Hvorfor er planen for at gøre EU fri af russisk energi så blevet udskudt?
“Planen er blevet udskudt, men det er indsatsen ikke. Vi arbejder hver dag på at blive fri af russisk energi, men det er kompliceret. Havde det været let, så havde vi gjort det for tre år siden”, siger Dan Jørgensen.
Udskydelsen af planen er sket, på et tidspunkt hvor USA’s præsident, Donald Trump, presser hårdt på for at få en våbenhvile i stand mellem Ukraine og Rusland.
Dan Jørgensen afviser dog, at EU-Kommissionen har udskudt lanceringen af planen for at undgå at forstyrre fredsforhandlingerne.
“Nej”, lyder det korte svar fra Dan Jørgensen på spørgsmålet om, hvorvidt fredsforhandlingerne er årsagen til forsinkelsen.
“Et af de mange aspekter, vi skal overveje, er, at det skal ske på en måde, hvor det ikke skader vores borgere og virksomheder”, siger Dan Jørgensen.
Dermed henviser han indirekte til, at de EU-lande, som er særligt afhængige af russisk energi, skal have mulighed for at finde alternativer for at undgå store prisstigninger.
Det redaktionelle ansvar for udgivelsen ligger hos Ritzau.