go to the original language article
Bruxelles (ANSA) – På sit sociale medie, Truth, har Donald Trump annonceret told på 10% fra den første februar mod Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland – altså de lande, der har vovet at sende kontingenter til Grønland – indtil det øjeblik, hvor “der ikke vil være opnået en aftale om det fuldstændige og totale køb af Grønland”. Italien er ikke blandt de lande, der er i skudlinjen.
Selv om regeringen er blandt underskriverne af erklæringen udstedt til støtte for den danske suverænitet, havde premierministeren Giorgia Meloni fra Tokyo præciseret, at Rom kun ville handle i Nato-regi. Den amerikanske præsident har desuden truet med, at fra 1. juni 2026 vil tolden på de 8 europæiske lande “stige til 25%”, hvis der ikke findes en aftale. “De har sat et risikoniveau på spil, som ikke er bæredygtigt,” tordnede Trump.
Reaktionen fra EU-toppen lod ikke vente på sig: “Toldtarifferne vil underminere de transatlantiske relationer og risikerer at udløse en farlig nedadgående spiral,” advarede Antonio Costa og Ursula von der Leyen i en fælles erklæring og forsikrede, at “Europa vil forblive forenet i forsvaret af sin egen suverænitet”.
Irritationen er særlig stærk i de berørte lande: “Truslerne er uacceptable,” erklærede franskmanden Emmanuel Macron og forsikrede om et “samlet og koordineret svar”, ligesom Tyskland, der “i tæt kontakt med de europæiske partnere” har annonceret “passende svar på det rette tidspunkt”. Et “fuldstændig forkert” tiltag, kommenterede briten Keir Starmer.
Danmark har meddelt, at man med “overraskelse” har modtaget Trumps udmelding og forklaret, at “formålet med den øgede militære tilstedeværelse i Grønland, som præsidenten henviser til, netop er at forbedre sikkerheden i Arktis”, som påkaldt af tycoonen. Mandag havde Natos generalsekretær, Mark Rutte, faktisk allerede planlagt at modtage den danske forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, og Grønlands udenrigsminister, Vivian Motzfeldt, for at gøre status.
Alliancen befinder sig i stor fastlåsthed, og muligheden for en allieret sikkerhedsoperation i Arktis – og dermed i Grønland – efter samme model som det, der skete i Østeuropa med Sentinella Est og i Baltikum med Sentinella Baltica, betegnes som “for tidlig”. “Det, der hidtil er blevet skrevet, går langt ud over den nuværende situation,” siger en kilde med direkte kendskab til dossieret.
Der er nemlig tale om forstærkede sikkerhedsoperationer, som ikke behøver en formel behandling i Det Nordatlantiske Råd, da beføjelserne allerede ligger i hænderne på den øverstkommanderende (Saceur), den amerikanske general Alexus Grynkewich. Som dog også er øverstkommanderende for de amerikanske soldater i Europa. Det er derfor meget usandsynligt, at den mand, Trump har valgt til at lede Natos styrker, vil gå imod commander in chief (17. januar).