Have the article read by OpenAI (Beta). Please note that AI translations may take some time to process.

EU-landenes stats- og regeringschefer har på et topmøde i Bruxelles aftalt fordelingen af topposterne i EU for de næste fem år.
Som ventet indstilles Ursula von der Leyen til at fortsætte som EU-Kommissionens formand. Det oplyser EU’s præsident, Charles Michel, på det sociale medie X.

Ursula von der Leyen skal dog først samle flertal i EU-Parlamentet ved en afstemning 18. juli for at få posten.
EU-lederne er desuden enige om, at give posten som EU’s præsident efter Charles Michel til Portugals tidligere præsident, Antonio Costa.

Estlands premierminister, Kaja Kallas, får posten som EU’s udenrigschef efter Josep Borrell.
“Det er en ære at blive nomineret som kandidat til posten som EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Jeres tillid betyder meget. Vi må fortsætte med at arbejde sammen for at sikre, at Europa er en effektiv global partner, der kan holde vores borgere frie, sikre og velstående, skriver Kaja Kallas på X.

Dermed er topjobkabalen faldet ud, præcis som det blev aftalt mellem de tre grupper i EU-Parlamentet, den borgerlige EPP-gruppe, den socialdemokratiske S&D-gruppe samt den liberale Renew-gruppe.

Det redaktionelle ansvar for udgivelsen ligger hos Ritzau.