Have the article read by OpenAI (Beta). Please note that AI translations may take some time to process.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har presset på for at få tempo på oprustningen i Europa.

Torsdag blev hun enig med de øvrige stats- og regeringsledere i Europa om at bede EU-Kommissionen om at fremskynde arbejdet “på alle områder for afgørende at øge Europas forsvarsberedskab inden for de næste fem år”.

Det fremgår af konklusionerne fra topmødet.

EU-landenes ledere opfordrer nu EU-Kommissionen til at arbejdere videre med de forslag på forsvarsområdet, som Kommissionen har fremlagt i de seneste dage.

Fra dansk side er man især glad for, at konklusionerne indeholder målsætningen om, at oprustningen skal ske inden for fem år.

Det mener Mette Frederiksen er nødvendigt, for at Europa kan imødegå truslen fra Rusland.

“Jeg synes, at det mest væsentlige fokus i dag skal være, at Europa skal kunne forsvare sig selv fuldstændig inden for tre til fem år. Det vil jeg i dag presse på for”, lød det fra den danske statsminister, da hun ankom til topmødet.

Det er dog ikke alle de 27 EU-lande, der er lige så begejstrede for oprustningen som Mette Frederiksen.

Da Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, ankom til topmødet beklagede han sig over, at Europa lige nu taler om EU-Kommissionens plan “Rearm Europe” eller på dansk “genoprustning af Europa”.

“Jeg kan ikke lide det udtryk. Jeg kan ikke lide udtrykket genoprustning. Jeg mener, at EU er et politisk projekt centreret omkring blød magt”, sagde Pedro Sánchez.

Sánchez erkender, at Rusland er en trussel for de nordiske og baltiske lande.

Men i kraft af Spaniens geografiske placering langt fra Europas østlige flanke er cyberangreb, terrorisme og følgerne af klimaforandringerne større sikkerhedstrusler for Spanien end Rusland, mener Sánchez.

Derfor vil han gerne havde de øvrige EU-lande med på, at Spanien kan bruge forsvarspenge på at bekæmpe de trusler frem for kun at opruste militært og dermed bidrage til det totalforsvar, som statsminister Mette Frederiksen (S) ønsker sig.

Ifølge von der Leyen vil EU-Kommissionen åbne for investeringer i andet end klassisk forsvarsmateriel som missiler og artilleri.

“Vores plan “Readiness 2030” inkluderer også moderne elektronisk krigsførelse, cyberangreb og kommunikation.

Næste uge vil EU-Kommissionen behandle det andet ben af Readiness 2030. Det handler om, at vi også skal være klar til at håndtere eksempelvis naturkatastrofer”, siger Ursula von der Leyen.

Det redaktionelle ansvar for udgivelsen ligger hos Ritzau.