go to the original language article
BRUXEL (ANP) – Europa-Kommissionen sagde tidligere, at traktatartiklen også gælder for det oversøiske territorium, men vil nu ikke længere give nogen afklaring om det. Eksperter er uenige, og Nederlandene har tidligere fastslået, at sådanne områder ikke kan regne med EU-beskyttelse.
Den Europæiske Union har i sin ‘forfatning’ en klausul, der forpligter medlemsstaterne til at hjælpe hinanden i tilfælde af et angreb, som minder om den berømte artikel 5 i NATO. Denne artikel 42.7 gælder også for Grønland, sagde kommissær Andrius Kubilius mandag. Kommissionen har hævdet det flere gange, men eksperter har sat spørgsmålstegn ved det.
Formanden for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen mener, at spørgsmålet om, hvorvidt artikel 42.7 gælder, ikke er relevant. Hun deltager ikke i spekulationer “om hvad der skulle gøres, hvad der kunne gøres, hvad der måske kan gøres” og nøjes med det relativt vage løfte om, at Grønland og Danmark “kan regne med os”.
Opmærksomheden på EU-bestemmelsen er øget, fordi NATO-beskyttelsesløftet er vanskeligt at bruge, hvis alliancens uofficielle leder angriber et andet NATO-land. Men et problem er, at Grønland godt nok regnes som NATO-, men muligvis ikke som EU-territorium. ‘Oversøiske territorier’ falder ifølge jurister i princippet ikke ind under artikel 42.7. Den europæiske domstol har endnu ikke udtalt sig entydigt.
Den nederlandske udenrigsminister David van Weel sagde allerede i sidste uge, at Aruba og Curaçao bedst ikke regner med EU-klausulen. Den gælder for disse områder, med samme status som Grønland, “ikke uden forbehold”.
Allerede uklarheden er skadelig, fastslår Clingendael-forsker Bob Deen. Den kan “skabe forvirring eller endda splittelse i EU, hvis Danmark beslutter at påberåbe sig artiklen”. Deen finder det “ikke ufornuftigt at afklare denne slags afgørende spørgsmål på forhånd”.
Et sådant teknisk forbehold vil sandsynligvis falde bort, når det kommer til stykket og “drejer sig om højere politik”, mener professor i europæisk ret Armin Cuyvers. Han ser især et problem i den “ret vage” formulering af 42.7. I NATO-ækvivalenten er det klart, at medlemsstaterne forventes at komme hinanden militært til undsætning, men det er endnu ikke fastlagt i EU-artiklen. “Det har aldrig været nødvendigt.”
Forklaring bør komme hurtigt, siger Cuyvers. Ifølge ham er det, med så store interesser på spil, op til EU-landene nu at give bestemmelsen betydning. “Dette er også en mulighed.”
(14. januar 2026)