Kongen af Spanien opfordrer EU til ikke at godkende “geopolitiske tilgange fra en anden tidsalder” og efterlyser enhed, regler og dialog

STRASBOURG – Kong Felipe VI benyttede onsdag sin tale i Europa-Parlamentet til at opfordre til ikke at acceptere eller godkende “geopolitiske tilgange fra en anden tid” og minde om, at “ethvert fænomen, der påvirker en del af dette rum”, påvirker helheden. Efter hans mening er Den Europæiske Unions “styrke” dens “enhed”, og i disse “mørke” og “uroplagede” tider skal man forsvare løsninger “baseret på regler og dialog” og “bevare det transatlantiske bånd”, for uden det, har han advaret, vil der være en “mere usikker, mere ustabil og farligere verden”.

Det sagde han for Europa-Parlamentets plenarforsamling i Strasbourg, hvor han holdt en tale i anledning af 40-årsdagen for Spaniens og Portugals formelle tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber.

Statsoverhovedet har understreget, at “der ikke findes noget medborgerskab uden den fulde bevidsthed om, at vi bebor det samme politiske rum, og at ethvert fænomen, der påvirker en del af dette rum, påvirker os alle”. På intet tidspunkt nævnte han USA’s præsident, Donald Trump, eller hans hensigter med hensyn til Grønland, men den amerikanske præsidents holdning var indirekte til stede under hele hans tale.

Europa “kan ikke tages for givet”

“Vores styrke er vores enhed: hvor vigtigt er det ikke, i disse tider, at huske det”, har Felipe VI understreget, samtidig med at han har fremhævet, at “den situation, Europa gennemlever, kræver alles engagement”, og at Europa – Den Europæiske Union – ikke kan “tages for givet”.

Ifølge Kongen har “ideen om Europa aldrig som i disse mørke tider været så nødvendig”. “Det er dette Europa, der i urolige dage forbliver et etisk og politisk referencepunkt”, har han fastslået, før han fremhævede, hvordan denne region af verden har “så dybt forankret” og “indarbejdet i sit væsen” begrebet om “det fælles bedste”.

Han har ligeledes fremhævet, at Europa i udenrigspolitikken forsvarer “løsninger baseret på regler og dialog som kanal til at løse konflikter og fremme fred, stabilitet og samarbejde” og “ikke kan acceptere, langt mindre godkende, geopolitiske tilgange fra en anden tid, som om de var tegn på en ny tidsalder”.

Styrke uden principper svarer til barbari

“Mine damer og herrer, de tider, vi gennemlever, minder os alt for ofte om, at styrke uden principper svarer til barbari, og at rene principper uden handlinger, der understøtter dem, fører til frustration og skuffelse”, har Kongen advaret.

I denne sammenhæng har han opfordret til at fortsætte arbejdet med at forsvare Europas strategiske autonomi og med “styrkelsen af den europæiske søjle inden for Den Atlantiske Alliance”, hvilket han betragter som en “uopsættelig nødvendighed” og samtidig “den bedste måde at bevare et transatlantisk bånd baseret på respekt og loyalitet, som har bidraget så meget til os alle”. “Uden dette bånd vil vi være dømt til en mere usikker, mere ustabil og farligere verden”, har statsoverhovedet advaret.

Derfor har han efterlyst “dristighed”, også i de interne politikker for at undgå “bureaukrati og overdreven regulering”. “Lad os tage udfordringen op med produktivitet, innovation, AI (kunstig intelligens). Pandemien viste, hvad vi kan gøre, når vi arbejder sammen, når vi udnytter hvert medlemslands styrker. Jeg sagde det for nogle måneder siden ved afslutningen af skoleåret på College of Europe: ‘Lad ingen undervurdere europæernes evne til at svare på deres udfordringer'”, har han fastslået.

Den “trussel”, som “manglende hukommelse” udgør

Felipe VI har erkendt, at de europæiske borgere ofte er “meget kritiske” over for EU-institutionerne, og at det ikke er “usædvanligt” at høre kommentarer om “det forenede Europas svaghed, dets forældede idealisme” eller “dets manglende forbindelse til virkeligheden”. Og selv om han mener, at kritik er et tegn på, at demokratiet fungerer, har han advaret om, at nogle af disse holdninger skader EU.

“Nogle kritikker sætter vores principper og værdier på spil, dem uden hvilke Europa igen ville være en ren geografisk betegnelse. Og dér, i glemslen af, hvad den europæiske opbygning har betydet, ligger vores største trussel”, har han advaret og også gjort opmærksom på de farer, han ser inden for Unionen.

Under sin tale har statsoverhovedet også beskrevet, hvordan Spanien har ændret sig, siden landet i 1986 sammen med Portugal trådte ind i De Europæiske Fællesskaber, og han gjorde det flankeret af den portugisiske præsident Marcelo Rebelo de Sousa. “Juntos, demos um passo histórico, um passo mais, na nossa longa história partilhada”, sagde han på portugisisk.

At bevare den europæiske arv

Efter hans mening var der snarere tale om “et gensyn” end om en tiltrædelse, efter den brutale adskillelse fra Europa, som Spanien led under Borgerkrigen og det efterfølgende frankistiske diktatur. Han mindede også om, at den dag, tiltrædelsestraktaten blev underskrevet, dræbte ETA fire personer, hvilket gav ham anledning til at hylde alle ofrene for “terrorisme, had og vold”.

Efter at have påpeget, at medlemskabet af Europa har været en “afgørende faktor” i Spaniens forvandling og modernisering, har han understreget, at Spanien også har bidraget til Europas forandring og vækst og endda har “gået i spidsen” for den europæiske omstilling på mange områder. “Lad os være bevidste om, hvad dette betyder; lad os være bevidste om det ansvar, det indebærer at bevare disse resultater”, har han opfordret.

Overbevist om, at “Spanien 40 år senere fuldt ud genkender sig selv i projektet om opbygningen af dette store rum, som er det forenede Europa, hvor frihed og social sammenhæng går hånd i hånd”, har han, med særligt henblik på de yngste, udtrykt håb om, at Unionen fortsat vil “forsvare, nære og få sin værdifulde arv til at vokse”. “Det Europa, vi ønsker, det, som vi kæmper for, repræsenterer jagten på fornuften, og i denne jagt skriver vi vores historie”, har han tilføjet.

Det redaktionelle ansvar for denne publikation ligger hos Europa Press.