BRUXELLES (ANP) – De baltiske medlemsstater mener at EU-lande, der endnu ikke bruger 2 procent af deres bruttonationalprodukt (BNP) på forsvar, først bør “gøre deres hjemmearbejde”, sagde den lettiske premier Evika Siliņa. Letland bruger 3,65 procent af BNP på forsvar, sagde hun. Hun støtter forslaget fra Von der Leyen om at investere 800 milliarder euro i forsvar gennem lempelse af EU-budgetreglerne (650 milliarder) og lån fra Kommissionen til medlemslandene (150 milliarder).
Letland er åbent for yderligere finansieringsmuligheder. Litauen ønsker også mere, sagde præsident Gitanas Nausėda. Landet ønsker gradvist at øge sine forsvarsudgifter til 5 til 6 procent af BNP. Von der Leyens finansieringsforslag kalder han en “god start”, der hjælper hans land, men han mener, at der senere skal ses på en blanding af lån og gaver.
Nederland er imod fælles lån.
Også Finland er positiv overfor forsvarsplanerne fra Kommissionsformanden. “Man ser, at EU har lært af krigen i Ukraine”, sagde premierminister Petteri Orpo. “Rusland er og vil blive ved med at være en permanent trussel mod EU og Europa. Vi bygger endelig på et stærkt forsvar.”
Spanien bryder sig ikke om det hele. Premierminister Sánchez finder det forfærdeligt, at der tales om genbevæpning. “EU er et politisk projekt med soft power.” Først og fremmest ser han og andre sydlige lande andre sikkerhedsproblemer end lande “på den østlige flanke”, som der skal findes løsninger på. “Vi skal styrke vores grænsekontroller og intensivere vores kamp mod terrorisme og cyberangreb.”
(20. marts 2025)