go to the original language article
Bruxelles/New Delhi – Handelsaftalen indgået mellem Den Europæiske Union (EU) og Indien åbner et nyt kapitel mellem begge parter, og dens betydning vil ikke blive overskygget af stridigheder om import af følsomme landbrugskommoditeter eller stål til EU, hvilket EU-kommissæren for handel og økonomisk sikkerhed Maroš Šefčovič blev spurgt om telefonisk af TASR’s Bruxelles-korrespondent.
Maroš Šefčovič mindede om, at frihandelsaftalen var hovedpunktet i forhandlingerne mellem den indiske premierminister Naréndrom Módím og formanden for Europa-Kommissionen (EK) Ursulou von der Leyenovou og formanden for Det Europæiske Råd Antóniom Costom under det 16. EU-Indien-topmøde i New Delhi.
„Vi åbner virkelig et nyt kapitel i forholdet mellem Indien og EU,“ lød det fra Šefčovič, som bekræftede, at europæerne i forbindelse med aftalen ikke behøver at frygte billigere import af okse- og kyllingekød eller ris.
Šefčovič mindede om, at siden han i EK overtog dagsordenen for handelspolitik, har hans forhandlinger med den indiske partner, handelsminister Pijušom Gojalom, været „særdeles intensive“. Bare sidste år mødtes de mere end ti gange for at finde fællesnævnere, der ville gøre det muligt at færdiggøre aftalen, og for at undgå gentagelse af fejl fra tidligere forhandlinger, som begyndte for 10 og ifølge nogle kilder allerede for 20 år siden.
„Allerede i begyndelsen af mit mandat som EU-kommissær for udtræden blev vi enige om, at vi gensidigt udelukker de mest følsomme kommoditeter.” Maroš Šefčovič
„Allerede i begyndelsen af mit mandat som EU-kommissær for udtræden blev vi enige om, at vi gensidigt udelukker de mest følsomme kommoditeter. For Indien var det mejeriprodukter og ris. For os var det oksekød, kyllingekød og sukker samt yderligere nogle få produkter, som vi stillede uden for aftalen,“ forklarede han.
Kommissæren registrerede under forhandlingerne med Indien bekymringer over aftalen fra den europæiske stålindustri, fordi Indien hører til blandt de største aktører i verden inden for stålproduktion.
Han hævder, at han forklarede de indiske partnere, at EU på grund af situationen på markedet for stålprodukter har grebet til at reducere importen til Europa med 47 %. Det gælder for enhver importør. Europa-Kommissionen og Šefčovič præsenterede denne strategi i oktober 2025.
„Men i tilfælde af lande, som vi har underskrevet en frihandelsaftale med, går vi til værks som over for privilegerede partnere. Sådan vil tilgangen også være til Indien. Jeg tror, at vi har fundet et fælles grundlag, hvor Indien vil være i en bedre position,“ sagde han. Han påpegede, at Unionen i lyset af den vedtagne lovgivning kun må handle inden for de tal, som allerede er blevet aftalt, det vil sige en reduktion af importen af stålprodukter med 47 %.
Ifølge ham er Indien dog „i en meget god position“, og de indledende drøftelser har allerede fundet sted. Unionen vil opføre sig, som om frihandelsaftalen allerede var ratificeret, hvilket betyder, at Indien er kommet i position som en vigtig partner. Begge parter tror, at alle forhandlinger om, hvordan man reducerer importen af stålprodukter med 47 %, vil være afsluttet inden den 30. juni.
Efter denne dato træder nemlig EU’s mekanisme i kraft, ifølge hvilken alle eksportører, der eksporterer mere end 5 % af stålet til EU, skal gennemføre forhandlinger om, hvordan de vil reducere deres import til Europa. Denne proces, som Šefčovič påpegede, er reguleret af artikel 28 i Verdenshandelsorganisationen (WTO). (27. januar)