Det har været længe undervejs. Men i den seneste uge er det blevet helt tydeligt.
EU’s sværvægtere, Tyskland og Frankrig, lægger nu deres vægt bag Danmarks ønske om at omlægge EU’s asyl- og migrationspolitik.
– Tyskland vil ikke længere være en bremseklods i forhold til at bekæmpe illegal migration.
Sådan lød den kontante formulering fra Tysklands indenrigsminister, Alexander Dobrindt, da han tirsdag deltog i et møde for EU-landenes indenrigsministre i København.
Udmeldingen kom efter, at Dobrindt i sidste uge var vært ved et migrationsmøde for Frankrig, Polen, Østrig, Tjekkiet og Danmark.
Her blev der talt for flere hjemsendelser til Syrien og Afghanistan. En styrkelse af EU’s grænseagentur, Frontex. Samt samarbejde med lande uden for EU om at bremse migration.
Dermed står det klart, at Tyskland under forbundskansler Friedrich Merz lægger an til et fuldkomment opgør med den “Willkommenskultur”, som den tidligere tyske forbundskansler Angela Merkel blev symbolet på, da hun i 2015 åbnede Tysklands grænser for mere end én million migranter.
– Tyskland er tilbage på holdet af europæiske lande, der vil bremse illegal migration, sagde Alexander Dobrindt tirsdag.
Tyskland støtter nu de langvarige danske ønsker om at flytte asylsøgningen ud af Europa og oprette hjemsendelsescentre uden for Europa.
Også Frankrigs indenrigsminister, Bruno Retailleau, ønsker et nybrud:
– Det er et demokratisk spørgsmål. For overalt i Europa – uanset om regeringerne er konservative eller socialdemokratiske – så har befolkningerne det samme krav.
– De vil have, at vi tager kontrollen tilbage med den massive migration. En kontrol, som vi helt har mistet, sagde Bruno Retailleau tirsdag i København.
Den franske minister ønsker blandt andet at styrke EU-Kommissionens udspil til et nyt hjemsendelsesdirektiv:
– Lige nu er EU-landene totalt afvæbnede i forhold til tvungne hjemsendelser. Vi skal være mere effektive, sagde Bruno Retailleau.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) oplever, at stadig flere EU-lande stiller sig bag ønsket om hjemsendelsescentre uden for EU.
– Vi står i en situation, hvor 50 procent af de mennesker, der søger asyl i Europa, får afslag. Men kun én ud af fire bliver sendt tilbage til deres oprindelsesland, siger Kaare Dybvad Bek.
Han fremhæver, at Tysklands nye linje i asyl- og migrationspolitikken kan få stor betydning for Europa.
– Det er afgørende for at kunne lave innovative løsninger, at et stort land som Tyskland nu lægger sin vægt bag. Det vil gøre en stor forskel, og jeg tror, det vil lykkes, siger Kaare Dybvad Bek.
Der er dog to store udfordringer.
For det første skal indgrebene være i overensstemmelse med menneskerettighederne og landenes forfatninger.
Her kan både Tyskland og Frankrig blive udfordret. I Tyskland er retten til asyl skrevet ind i forfatningen. Også Frankrig har udfordringer:
– Når vi diskuterer innovative løsninger, så har Frankrig nogle forfatningsmæssige blokeringer.
– Men når det gælder hjemsendelsescentre, så er det ikke tilfældet. Og jeg støtter alt, hvad der kan gøre hjemsendelserne mere effektive, siger Bruno Retailleau.
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder har dog i en nylig rapport advaret om, at hjemsendelsescentrene ikke kan være “rettighedsfrie zoner”.
Blandt andet skal der være en individuel vurdering bag hver enkelt sag.
EU-lovgivningen forbyder også vilkårlig tilbageholdelse eller overførsel af personer, der vil blive udsat for “alvorlig skade eller umenneskelig eller nedværdigende behandling”, lyder det fra agenturet
Men måske sværest af alt skal EU sikre, at de tredjelande, der skal huse centrene, respekterer rettighederne i EU-lovgivningen.
EU-kommissæren for indre anliggender og migration, Magnus Brunner, vil dog ikke give op på forhånd. Han lægger op til at føre “migrationsdiplomati” for at få aftaler i stand med lande uden for EU.
– Vi skal lægge migration på bordet, når vi taler med tredjelande om handel og andre emner.
– Vi skal gøre det klart, at migration har enorm betydning for Europa, siger Magnus Brunner.
Det redaktionelle ansvar for udgivelsen ligger hos Ritzau.