Скопје – I alt 71 procent af befolkningen støtter medlemskab af EU, hvilket er næsten ti procent mere sammenlignet med året før, viser resultaterne af undersøgelsen “Analyse af den offentlige mening om Republikken Nordmakedoniens tiltrædelse af Den Europæiske Union (2014 – 2025)” fra Instituttet for Demokrati – “Societas Civilis” – Skopje, præsenteret i dag i Parlamentet.
De vigtigste resultater af undersøgelsen viser, at euroskeptiske holdninger er svagt stigende – fra 11 til 14 procent af befolkningen udviser euroskepticisme, mens antallet af ubeslutsomme og apatiske respondenter er faldet markant det seneste år.
Den langvarige forskel i støtten til EU-medlemskab mellem de to største etniske grupper – etniske makedonere og etniske albanere – er blevet mindre. I alt 71 procent af de etniske makedonere støtter statens kandidatur til EU-medlemskab, hvilket udgør en stigning på 15 procent sammenlignet med året før.
Blandt de etniske albanere udtrykkes der derimod fortsat stærk støtte til landets aspirationer om EU-medlemskab. Denne støtte fastholdes også i 2025, hvor 76 procent af respondenterne fra denne gruppe har udtalt sig positivt. Denne procent er dog 8 procent lavere sammenlignet med året før.
Ifølge undersøgelsen mener 40 procent af befolkningen, at staten er klar til at blive medlemsland, og lidt over 60 procent af befolkningen mener, at der i det forgangne år er sket fremskridt i tiltrædelsesprocessen. Undersøgelsen viser, at 46 procent af befolkningen mener, at obstruktioner fra nabolandene er den største hindring for Nordmakedoniens fremskridt mod EU-medlemskab.
Antallet af respondenter, der tror, at staten vil blive medlem af EU i løbet af de næste 3-5 år, er steget og udgør i 2025 30 procent, mens en relativt stor del af befolkningen (19 procent) fortsat er pessimistisk med hensyn til Nordmakedoniens perspektiver for EU-medlemskab.
Анамарија Велиновска, forsker ved Center for Europæisk Integration ved IDSCS, fremhævede, at den første del af undersøgelsen viser, hvordan borgerne indefra ser på processen, og hvilke skridt der er nødvendige.
– Det, vi har fulgt i tre år nu, er, at støtten til forfatningsændringer forbliver på 24 procent, og her er der et tydeligt gab mellem etniske makedonere og etniske albanere. Faktisk viser resultaterne, at 57 procent af de etniske albanere er for forfatningsændringer, mens kun 11 procent af de makedonske respondenter er for forfatningsændringer – sagde Велиновска.
Марко Трошановски, formand for ICDS, fremhævede, at det for første gang i år, efter flere års fald, er støtten til EU steget markant og overstiger 70 procent.
– Det, der også er interessant, er, at antallet af de borgere, der mener, at Makedonien skal sidde på sidelinjen og ikke gøre noget i forhold til udvidelsesprocessen, er faldet. Fra 2023, hvor denne andel var 29 procent, er den nu 21, det vil sige otte procentpoint færre borgere mener, at Makedonien ikke skal gøre noget og ikke være aktiv i denne udfordring, men at vores land, stat og regering skal være meget mere aktive i forhold til eurointegrationerne – siger Трошановски.
Ifølge ham er det en interessant oplysning, at EU fortsat betragtes som den vigtigste og mest indflydelsesrige allierede for landet, og i lyset af de aktuelle geopolitiske omvæltninger er det tydeligt, at borgerne hælder til det alternativ eller den mulighed, hvor de ser størst sikkerhed, tryghed og perspektiv. (28. januar 2026)
go to the original language article
