go to the original language article
Охрид – Den internationale orden er ikke længere baseret på folkeretten, og endnu mindre på retfærdighed, etik og moral, men henviser åbent til magt, våbnene hviler ikke, men aktiveres, debatten om harmoni med naturen stilner af, euroatlantismen er ikke et synonym for en afstemt og solidarisk alliance, understregede præsidenten Gordana Siljanovska-Davkova i sin tale ved den traditionelle årlige modtagelse for repræsentanter for det diplomatiske kor i Ohrid.
– I det anarkiske internationale system, i fraværet af checks and balances, har den ubegrænsede og usanktionerede magt en tendens til at vokse, så selv den relativt stærke bliver svag i forhold til supermagten. Netop derfor må små stater sammen med mellemstore være de mest højlydte fortalere for multilateralismen i en æra med ustyrlig multipolarisme, gamle-nye goliater og neo-unilateralistisk geopolitisk, økonomisk og energimæssig dominans, sagde Siljanovska – Davkova.
For det forgangne år påpegede hun, at Makedonien havde været en troværdig EU-partner, et ansvarligt, aktivt og troværdigt medlem af NATO, en dokumenteret stabilitetsfaktor i regionen.
– Vi kan ikke være Penelope, som, mens hun venter på Odysseus, konstant ændrer forfatningen på anmodning udefra, og glemmer at den er loven over lovene, altså lex superior, som sjældent og med en hånd, der skælver, bør ændres… Hvordan er det muligt, eller er det ikke hykleri og kynisme at påberåbe sig national forfatningspatriotisme og konsensus som en barriere mod ændring af EU’s konstitutive akter, og samtidig kræve af en stat, at den opfylder “bare endnu en betingelse”, foretager “bare endnu en indrømmelse og forfatningsændring”, fordi naboen ønsker det, fordi ordføreren eller Det Europæiske Råd anbefaler det, sagde hun og fremhævede samtidig tyngden ved at leve i permanent usikkerhed.
Det er mærkeligt, påpegede Siljanovska-Davkova, “at påberåbe sig Københavnskriterierne og samtidig insistere på balkanske krav, at forvente reformer og retsstatsprincipper, og samtidig tolerere bilateralisering, vetoisering og dobbelte standarder. Demokratiet læres af demokrater og med demokrater. Tillid opbygges gennem forståelse og hjælp, ikke gennem betingelser og afpresning“.
Under forhold med reelle militære risici, men også med klimatiske, energimæssige og økonomiske rystelser, er sikkerhed, som hun sagde, ikke kun et spørgsmål om geografi og territorium – men også om institutionernes modstandsdygtighed, samfundets stabilitet og borgernes tillid.
– Vi er en lille stat, men en kulturelt og åndeligt konkurrencedygtig aktør. For os, som for jer alle, er identitet ikke et argument imod EU, men et argument for EU, fordi Europa netop er rigt på grund af sin forskellighed… Hvor mange gange har vi bevist, at vi kan være en partner, der personificerer værdier og ikke problemer, selv om man konstant behandler os som problematiske – sagde Siljanovska – Davkova.
Om EU’s udvidelse sagde hun, at den ikke kun er en test for kandidaterne, men også for den europæiske demokratiske kapacitet og troværdighed, med bemærkningen at hvis reglerne gælder forskelligt, så er de et instrument for politisk vilkårlighed.
– Endelig er Vestbalkan ikke et problem for Unionens absorptionskapacitet. Tværtimod er integrationen af regionen et spørgsmål om sikkerhed, stabilitet og geopolitisk rationalitet i en tid med stigende geopolitisk rivalisering, sagde præsidenten og understregede, at naboskab ikke må være et alibi for blokade, at dialog ikke må blive et instrument til betingelser, at den europæiske proces ikke må blive en arena, hvor det bilaterale dikterer det europæiske, sagde præsidenten.
Hun understregede også, at hvis udvidelsen bliver en mekanisme, hvor hvert nyt medlem får ret til at “redefinere” den næste medlems vej, vil Unionen miste det, der gør den til en Union: princippet om retlig forudsigelighed og lighed.
– Spørgsmålet rejser sig: Er den europæiske integration en proces, der europæiserer kandidaterne, eller en proces, der risikerer at balkanisere den europæiske udvidelsespolitik? Vi beder ikke om særbehandling. Vi beder ikke om privilegier. Vi beder om, at udvidelsen vender tilbage dertil, hvor den hører hjemme: inden for rammen af Københavnskriterierne, inden for rammen af meritokrati, inden for rammen af reformer og retsstatsprincipper. Kun sådan vil det europæiske perspektiv forblive troværdigt. Kun sådan vil håbet forblive rationelt og ikke sentimentalt. Og kun sådan vil EU vinde kampen for at være en inspirerende, respekteret international aktør, understregede Siljanovska-Davkova.
(21. januar 2026)